Første Samuelsbog 9 1 Og der var en Mand af Benjamin og hans Navn var Kis, en Søn af Abiel, der var en Søn af Zeror der var en Søn af Bekorath, en Søn af Afia, en benjaminitisk Mands Søn -- en vældig Stridsmand. 2 Og havde en Søn, hvis Navn var Saul udvalgt og skøn, og der var ingen af Israels Børn skønnere end han; fra sin Skulder og opad var han højere end alt Folket. 3 Og Kis', Sauls Faders, Aseninder vare blevne borte; da sagde Kis til Saul, sin Søn: Kære, tag en af Drengene med dig og gør dig rede, gak hen, led Aseninderne op! 4 Og han gik over Efraims Bjerg og gik over Salisas Land, og de fandt dem ikke; siden gik de over Sålims Land, men de vare ikke der; derefter gik han igennem det benjaminitiske Land, og de fandt dem ikke. 5 Der de kom i Zufs Land, da sagde Saul til sin Dreng, som var med ham: Kom, lader os vende tilbage; måske min Fader lader af med at t ænke på Aseninderne og bliver bekymret for os. 6 Men han sagde til ham: Kære, se, der er en Guds Mand i denne Stad, og han er en æret Mand, at det han siger, det kommer visseligen; lader os nu gå derhen, måske han kundgør os noget om vor Vej, som vi gå på. 7 Da sagde Saul til sin Dreng: Men se, om vi gå, hvad skulle vi give Manden? thi Brødet er borte af vore Poser, og vi have ingen Skænk at bringe den Guds Mand; hvad have vi med os? 8 Og Drengen blev ved at svare Saul og sagde: Se, der findes hos mig en Fjerdepart af en Sekel Sølv; den ville vi give den Guds Mand, at han kundgør os vor Vej. 9 Fordum i Israel sagde hver Mand således, når han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gå til Seeren; thi den, der nu kaldes Profeten, kaldtes fordum Seeren. 10 Da sagde Saul til sin Dreng: Dit Ord er godt, kom, lader os gå; og de gik til Staden, hvor den Guds Mand var. 11 Da de gik op ad Opgangen til Staden, da fandt de nogle unge Piger, som gik ud at drage Vand op, og de sagde til dem: Er Seeren her? 12 Og de svarede dem og sagde: Ja, se, der for dit Ansigt; skynd dig nu, thi i Dag er han kommen i Staden, efterdi Folket har Slagtoffer i Dag på Høj en. 13 Når I komme i Staden, da skulle I lige finde ham, førend han går op på Højen at æde, thi Folket må ikke æde, førend han kommer; thi han skal velsigne Slagtofret, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor går nu op, thi i Dag skulle I finde ham. 14 Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, se, da kom Samuel dem i Møde for at gå op på Højen. 15 Men Herren havde åbenbaret for Samuels Øre den Dag, førend Saul kom, og sagt: 16 Ved denne Tid i Morgen vil jeg sende dig til en Mand af Benjamins Land, og ham skal du salve til en Fyrste over mit Folk Israel, og han skal frelse mit Folk af Filisternes Hånd; thi jeg har set til mit Folk, efterdi dets Skrig er kommet for mig. 17 Der Samuel så Saul, da svarede Herren ham: Se, det er Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk. 18 Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kære, kundgør mig, hvor er Seerens Hus? 19 Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op foran mig på Højen, og I skulle æde med mig i Dag; og i Morgen vil jeg lade dig fare, og at det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgøre dig. 20 Og de Aseninder, som bleve borte for dig i Dag for tre Dage siden, dem skal du ikke lægge dig på Hjerte, thi de ere fundne; og til hvem er al Israels Længsel? mon ikke til dig og din Faders ganske Hus? 21 Og Saul svarede og sagde: Er jeg ikke en Benjaminit, af de mindste af Israels Stammer? og min Slægt er mindre end alle Benjamins Starnmes Slægter, og hvorfor har du talet til mig på denne Måde? 22 Saa tog Sa rnuel Saul og hans Dreng og og ledte dem ind i Kammeret, og han gav dem Sted øverst iblandt de budne, og de var ved tredive Mænd. 23 Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig. 24 Så frembar Kokken en Bov, og det, som var derpå, og han lagde det for Saul og sagde: Se, dette er blevet tilovers, læg det for dig, æd; thi til den bestemte Tid er det forvaret til dig, der jeg sagde: Jeg har indbudet Folket; så åd Saul med Samuel på den samme Dag. 25 Og de gik ned fra Højen til Staden, og han talede med Saul på Taget. 26 Og de stode tidlig op, og det skete, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op på Taget og sagde: Stå op, så vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de gik begge ud, han og Samuel, udenfor. 27 Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Sig til Drengen, at han skal gå frem foran os; og han gik hen; men staa du nu stille, så vil jeg lade dig høre Guds Ord. |