Første Tessalonikerbrev 3 1 Da vi derfor ikke længer kunne holde det ud, så besluttede vi os til at blive alene tilbage i Aten, 2 og vi sendte Timoteus, vor broder og Guds tjener for Kristi evangelium, for at styrke og opmuntre jer i troen, 3 så ingen skulle bringes til at vakle under disse trængsler. I ved jo selv, at dertil er vi bestemte. 4 Thi allerede da vi var hos jer, sagde vi jer forud, at vi ville komme til at lide trængsler. Og således er det også gået; det ved I. 5 Derfor, da jeg ikke længer kunne holde det ud, sendte jeg ham af sted for at få efterretning om jeres tro, om måske Fristeren skulle have fristet jer og vor møje være spildt. 6 Men nu, da Timoteus er kommen til os fra jer og har bragt os gode tidender om jeres tro og kærlighed og om, at I altid har os i trofast erindring og længes efter at se os, ligesom vi efter at se jer, 7 så er vi da, brødre ti al vor nød og trængsel ved jeres tro blevet trøstet med hensyn til jer. 8 Thi nu lever vi, når I står fast i Herren. 9 Ja, hvordan kan vi takke Gud nok for jer til gengæld for al den glæde, vi har af jer for vor Guds åsyn, 10 idet vi nat og dag indtrængende beder om at måtte se jer igen og råde bod på, hvad der endnu mangler i jeres tro. 11 Men han selv, Gud vor Fader, og vor Herre Jesus styre vor vej til jer! 12 Og jer give Herren en stadig større rigdom på kærlighed til hverandre og til alle, ligesom vi har kærlighed til jer, 13 så han styrker jeres hjerter til at blive ulastelige i hellighed for Guds, vor Faders, åsyn ved vor Herres Jesu komme sammen med alle hans hellige! |