Første Tessalonikerbrev 3 1 Da vi så ikke længere kunne holde det ud, fandt vi det bedst at lade mig blive alene tilbage i Athen og sende Timotheos af sted. 2 Han er vor Broder og medarbejder i Guds tjeneste for Kristi Evangeliums udbredelse, og til ham kunne vi overlade at styrke og vejlede jer i jeres Tro, 3 så ingen af jer skal miste fodfæstet under forfølgelserne. At den slags vil komme, er jo bare, hvad der er bestemt for os, som I nok ved; 4 allerede da vi var hos jer, forudsagde vi jer, at vi ville få det hårdt, som det også er sket, og det ved I jo. 5 Det var derfor, jeg ikke længere kunne holde det ud og måtte sende en af sted for at få noget at vide om, hvordan det gik jer med Troen, om ikke Fristeren havde været der og fristet jer, så vore anstrengelser var løbet ud i sandet. 6 Men nu er Timotheos kommet tilbage til os fra jer med godt nyt om jeres tro og jeres kærlighed, og om, at I stadig har os i kærlig erindring og længes lige så meget efter at se os, som vi efter at se jer. 7 Nu føler vi os midt under al vor angst og nød , trøstede, hvad jer angår, kære Brødre, for nu ved vi, at jeres tro er i god behold. 8 Så nu lever vi igen, når I bare holder fast I ved jeres Tro på Herren. 9 Hvordan skal vi dog kunne takke Gud, nok for al den glæde, vi har haft af jer, 10 når vi træder frem for ham og nat og dag beder så inderligt om at måtte få jer at se igen og kunne hjælpe til med at rette op, hvad der kan mangle i jeres Tro. 11 Gud selv, vor Fader, og vor Herre Jesus må lægge vejen til rette for os. 12 Men for jer vil vi bede om, at Herren vil fylde jer med kærlighed, lade jer strømme over af kærlighed til hinanden og til alle, 13 som vi til jer, for derved at gøre jeres hjerte stærkt og rent, så I kan stå frem i hellighed for Guds vor Faders Åsyn, når vor Herre Jesus kommer igen sammen med alle sine Hellige. |