Første Tessalonikerbrev 4 1 Så beder vi jer i øvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom I bar lært af os, hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da må gøre yderligere fremgang. 2 I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. 3 Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra utugt, 4 og enhver af jer ved at vinde sig sin hustru i hellighed og ære, 5 ikke i begærligheds brynde som hedningerne, der ikke kender Gud, 6 og at ingen foruretter og udbytter sin broder i nogen sag; thi Herren straffer alt sligt, som vi allerede før har sagt og vidnet for jer. 7 Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. 8 Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, han, som også giver jer sin Helligånd. 9 Om broderkærligheden har I ikke nødig, at man skriver til jer; thi I er selv oplært af Gud til at elske hverandre; 10 og I viser jo også kærlighed imod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi lægger jer på sinde, brødre, at gøre yderligere fremgang heri 11 og sætte en ære i at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, således som vi pålagde jer, 12 for at I må vandre sømmeligt over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til hjælp af nogen. 13 Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. 14 Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham. 15 Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. 16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; 17 derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. 18 Så trøst hverandre med disse ord! |