Første Tessalonikerbrev 5 1 Men tid og time har I ikke brug for, at der skrives om, kære Brødre. 2 I ved selv ganske nøje, at Herrens Dag kommer som en I tyv om natten. 3 Når de siger: "Fred og ingen fare", da er ødelæggelsen pludselig over dem som veerne over den fødende kvinde, de kan slet ikke flygte fra den. 4 Men I, Brødre, I er ikke i mørket, hvor den Dag kommer bag \ på jer som en tyv. 5 Alle er I Lysets Børn, Dagens Børn, vi er I ikke børn hverken af nat eller mørke. 6 Vi vil sandelig ikke lægge os til at sove sådan som de andre, vi vil våge, vi vil holde hove det klart. 7 Syvsovere sover natten bort, drankere drikker natten, bort. 8 Men vi Dagens Børn, vi vil roligt og nøgternt iføre os Troens og Kærlighedens rustning og Frelseshåbets hjelm; 9 for Gud har ikke bestemt os til at rammes af Vreden, men til at opnå frelse gennem vor Herre Jesus Kristus, 10 som døde for os, for at vi, vågne eller sovende, skal gå ind til Livet sammen med ham. 11 Derfor skal I opmuntre hinanden, og den ene skal hjælpe den anden med at bygge op - hvad I også gør! 12 Kære Brødre, så beder vi jer om, at I må have forstand til at værdsætte dem, der arbejder så ihærdigt blandt jer, de, som forstår og vejleder menigheden. 13 I skal vise dem en ganske særlig agtelse og kærlighed på grund af det arbejde, de har. I skal holde fred med hinanden. 14 Vi henstiller til jer, kære Brødre, at I vejleder de urolige hoveder, sætter mod i de ængstelige sjæle, tager jer af de svage, og har tålmodighed med dem allesammen. 15 Vær opmærksom på, at ingen gengælder ondt med ondt, tvært imod skal I altid gøre jer umage for at være gode mod hinanden og i det hele taget mod alle. 16 Vær altid glade, 17 bed uophørligt, 18 sig Gud tak, ligemeget hvordan det går, for det er Guds vilje med jeres Kristenliv. 19 Pust ikke Åndens flamme ud, 20 foragt ikke profetisk tale, 21 undersøg alt, behold det, der duer, 22 hold jer fra det onde, uanset hvordan det tager sig ud. 23 Fredens Gud hellige jer fra inderst til yderst, han bevare jeres hele menneske uplettet på ånd, sjæl og legeme til vor Herres Jesu Kristi Komme. 24 Trofast er han. Han kalder jer, og han vil også gøre det. 25 Kære Brødre, bed også for os. 26 Hils alle Brødrene med Broderkys. 27 Jeg besværger jer ved Herren: Dette brev skal læses op for alle Brødrene! 28 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være over jer. |