Første Timotiusbrev 2 1 Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, 2 for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. 3 Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser, 4 som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. 5 Thi der er kun en Gud, og kun en mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus, 6 der gav sig selv som løsesum for alle, til et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid; 7 og for dette blev jeg sat til forkynder og apostel (jeg taler sandhed, jeg lyver ikke), til at være lærer for hedninger i tro og sandhed. 8 Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed. 9 Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, 10 men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt. 11 Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder; 12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed. 13 Thi Adam blev skabt først, derefter Eva; 14 og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse. 15 Men hun skal frelses under opfyldelse af sit moderkald hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed. |