Første Timotiusbrev 3 1 Det er så sandt, som det er sagt, at hvis man stiler efter at blive præst, så er det en smuk gerning at ønske sig. 2 Derfor skal en præst være uangribelig i sin livsførelse, leve i éngifte, være ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god pædagog, 3 ikke forfalden til stærke drikke, ikke ubehersket, men mild og fredsæl, ikke pengekær. 4 Han skal være en mand, som forstår at styre sit. eget hjem, og hvis børn på en rimelig måde er opdraget til lydighed 5 - for hvis en mand ikke forstår at styre sit eget hjem, hvordan skal han så kunne tage sig af Guds menighed? 6 Han må ikke være nyt medlem af Kirken, for han må ikke lade sig forlede til overlegenhed og hjemfalde til Djævelens dom. 7 Han skal også , have et godt navn uden for menigheden, for at han ikke skal give anledning til ondsindede rygter og falde i Djævelens garn. 8 Menighedsarbejdere bør også være alvorlige mænd. De må ikke snakke folk efter munden den ene dag og bagtale dem den næste, de må ikke drikke umådeholdent, ikke være ude om at berige sig, 9 de skal huse Troens hemmelighed i en ren samvittighed. 10 Også menighedstjenerne skal først gennemgå en prøvetid, og derefter kan de udnævnes, hvis der ikke er noget at klage over. 11 De kvindelige menighedstjenere skal ligeledes være alvorlige mennesker, de må ikke have tilbøjelighed til sladder, de skal være ædruelige og i det hele taget være til at stole på. 12 Menighedstjenere skal leve i éngifte og forstå at styre børn og hjem; 13 har de arbejdet godt i tjenesten, har de også erhvervet sig en god position og megen frimodighed i troen på Kristus Jesus. 14 Dette skriver jeg til dig håb om snart at komme, 15 men skulle det alligevel trække ud, så skal du vide, hvordan man bør færdes i Guds Hus - det vil jo sige i den Levende Guds Menighed - som en sandhedens støtte og sokkel. 16 Og uimodsigelig dybt er dette Gudsfrygtens mysterium: Kød og blod åbenbarede ham, Ånd bekræftede ham, Engle skuede ham. Hedninger hørte ham, Verden troede ham, Herlighed omsluttede ham. |