Første Timotiusbrev 6 1 Alle, der er under trælleåg, skal agte deres herrer værdige til al ære, for at Guds navn og læren ikke skal spottes. 2 De, der har troende herrer, må ikke vise dem mindre ærbødighed, fordi de er brødre; tværtimod skal de tjene så meget villigere, fordi deres herrer er troende og elskede og gerne vil gøre vel imod dem. Dette skal du lære dem og formane dem til: 3 Hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt, 4 så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke 5 og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding. 6 Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding sammen med nøjsomhed. 7 Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. 8 Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. 9 Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; 10 thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. 11 Men du, Guds menneske! fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; 12 strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse. 13 Jeg byder dig for Guds åsyn, han, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som under Pontius Pilatus aflagde den gode bekendelse: 14 hold budet, idet du selv er uplettet, uangribelig, indtil vor Herres Jesu Kristi tilsynekomst, 15 som den salige og eneste hersker, kongernes Konge og herrernes Herre, skal lade os se, når tid er inde, 16 han, den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se; ham være ære og evig magt! Amen. 17 Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; 18 byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre 19 og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv. 20 Timoteus, bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den »erkendelse«, der med urette kaldes således. 21 Ved at bekende sig til den er nogle kommet bort fra troen. Nåde være med eder! |