Anden Kongebog 18 1 Og det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje År, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge. 2 Han var fem og tyve År gammel, der han blev Konge, der han blev Konge,og regerede ni og tyve År i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter. 3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde. 4 Han borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gj ort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan. 5 Han forlod sig på Herren, Israels Gud, så at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham. 6 Thi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose. 7 Og Herren var med ham, og han handlede klogelig på hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke. 8 Han slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes; Tårn indtil den faste Stad. 9 Og det skete i Kong Ezekias: fjerde År, hvilket var det syvende Hoseas's, Elas Søns, Israels Konges År, at Salmanasser, Kongen af As syrien, drog op imod Samaria og belejrede den. 10 Og de indtoge den, da tre År vare til Ende, i Ezekias; sjette År, det er Hoseas's, Israel Konges, niende År, da blev Samaria indtagen. 11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder; 12 fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtrådte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det. 13 Og i Kong Ezekias's fjortende År drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem. 14 Da sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger på mig; da pålagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld. 15 Så gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre. 16 På den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene på Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslå, og gav Kongen af Assyrien det. 17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager. 18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem. 19 Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Så siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig på? 20 Du siger - dog det er ikkun Læbers Ord - at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, på hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig? 21 Nu se, du forlader dig på denne brudte Rørkæp, på Ægypten; støtter nogen sig på den, da går den ind i hans Hånd og borer den igennem; således er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig på ham. 22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os på Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem? 23 Og nu, indgå Væddemål med min Herre, med Kongen af Assyrien, så vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem. 24 Hvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig på Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld. 25 Nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det! 26 Da sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere på Syrisk, thi vi forstå det, og tal ikke med os på Jødisk for Folkets Øren, som er på Muren. 27 Men Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd som sidde på Muren at æde deres eget Skarn og drikke ikke deres eget Vand med eder? 28 Så stod Rabsake og råbte med høj Røst på jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien! 29 Så sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formår ikke at redde eder af hans Hånd. 30 Og lader ikke Ezekias få eder til at forlade eder på Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Hånd. 31 Lyder ikke Ezekias ad; thi så sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og går ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd, 32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingårde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Så skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, når han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os. 33 Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Hånd? 34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva mon de have reddet Samaria af min Hånd? 35 Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Hånd, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Hånd? 36 Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet! 37 Da kom Eliakim Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende. |