Anden Kongebog 23 1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ædste i Juda og Jerusalem samlede sig om ham. 2 Og Kongen gik op i Herrens Hus, og alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham og Præsterne og Profeterne og alt Folket, både små og store, og han læste for deres, Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus. 3 Og Kongen stod på Forhøjningen og gjorde Pagten for Herrens Ansigt at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl for at hævde denne Pagts Ord,som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket indgik Pagten. 4 Og Kongen bød Hilkia, Ypperstepræsten, og Præsterne af anden Rang og Dørvogterne, at de skulde udføre af Herrens Tempel alle de Redskaber, som vare gjorte til Bål og til Astarte og til al Himmelens Hær; og de opbrændte dem uden for Jerusalem på Kedrons Marker, og Støvet af dem lod han bringe til Bethel. 5 Og han afsatte de afgudiske Præster, som Judas Konger havde indsat, og som havde gjort Røgelse på Højene i Judas Stæder og i dem, som lå omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Bål, for Solen og for Månen og for Himmeltegnene og for al Himmelens Hær. 6 Og han lod Astartebilledet føre ud af Herrens Hus uden for Jerusalem til Kedrons Bæk og opbrændte det ved Kedrons Bæk og stødte det småt til Støv, og han kastede dets Støv på Folkets Børns Grave. 7 Og han nedbrød de Skørlevneres Huse, som vare ved Herrens Hus, i hvilke Kvinderne vævede Telte for Astarte. 8 Og han lod alle Præsterne komme fra Judas Stæder og vanhelligede Højene, hvor Præsterne havde gjort Røgelse, fra Geba indtil Beersaba; og han ned brød Højene ved Portene, den, som var ved Indgangen til Josvas, Stads fyrstens, Port, og den, som var til venstre, når man går ind ad Stadens Port. 9 Dog ofrede ikke Højenes Præster på Herrens Alter i Jerusalem, endskønt de åd usyrede Brød midt iblandt deres Brødre 10 Og han vanhelligede Tofet, som var i Hinnoms Børns Dal, for ikke nogen skulde lade sin Søn el ler sin Datter gå igennem Ilden til Molek. 11 Og han afskaffede de Heste, som Judas Konger havde indviet til Solen, foran Indgangen til Herrens Hus, ved Hofbetjenten Nethan-Meleks Kammer, hvilket var på Parvarim, og han opbrændte Solens Vogne med Ild. 12 Og de Altre, som vare på Akas's Sals Tag, og som Judas Konger havde opført, og de Altre, som Manasse havde opført i de to Herrens Huses Forgårde, nedbrød Kongen, og han skyndte sig derfra og lod deres Støv kaste i Kedrons Bæk. 13 Og de Høje, om vare lige for Jerusalem, som vare på den højre Hånd af Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Astarte, Zidoniernes Vederstyggelighed, og for Kamos, Moabiternes Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, vanhelliggede Kongen. 14 Og han sønderslog Støtterne og udryddede Astartebilederne og opfyldte deres Sted med Menneskeben. 15 Ja også det Alter, som var i Bethel, og Højen, som Jeroboam, Nebats Søn, som kom Israel til at synde, havde gjort, ja det Alter og Højen nedbrød han, og han opbrændte Højen og gjorde den til fint Støv og opbrændte Astartebilledet. 16 Og Josias vendte sig og så de Grave, som vare der på Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene og opbrændte dem på Alteret og vanhelligede det efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udråbt, han som udråbte disse Ord. 17 Og han sagde: Hvad er det for et Gravmæle, som jeg ser? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og råbte disse Ting, som du har gjort imod Alteret i Bethel. 18 Og han sagde: Lader ham hvile, ingen flytte hans Ben; og de reddede hans Ben tillige med den Profets Ben, som kom fra Samaria. 19 Ja ogsaa alle Højenes Huse, som vare i Samarias Stæder, og som Israels Konger havde opført til at opirre Gud, borttog Josias og gjorde ved dem ganske på samme Måde, som han havde gjort i Bethel. 20 Og han slagtede alle Højenes Præster, som der vare, på Altrene, og opbrændte Menneskeben på dem; og han kom tilbage til Jerusalem. 21 Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Påske for Herren eders Gud, således som der er skrevet i denne Pagts Bog. 22 Thi der var ikke holdt en Påske som denne fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og gennem alle Israels Kongers og Judas Kongers Dage. 23 Men i Kong Josias's attende År, blev denne Påske holdt for Herren i Jerusalem. 24 Men også Spåkvinderne og Tegnsudlæggerne og Husguderne *og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve sete i Judas Land og i Jerusalem, borttog Josias, for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bo gen, som Hilkia, Præsten, havde fundet i Herrens Hus. 25 Og der var ingen Konge som han før ham, der omvendte sig til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue efter al Moses Lov, og der opstod ej nogen efter ham som han. 26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Ild, hvormed hans Vrede var optændt imod Juda, for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med. 27 Og Herren sagde: Jeg vil også bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, Jerusalem, og det Hus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der. 28 Men det Øvrige af Josias's Handeler og alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog? 29 I hans Dage drog Farao Neko, Kongen af Ægypten, op imod Kongen af Assyrien til Floden Frat, og Kong Josias drog imod ham; men denne dræbte ham i Megiddo, der han havde set ham. 30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo og førte ham til Jerusalem og begravede ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted. 31 Joakas var tre og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede tre Måneder i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hamutal Jeremias's Datter fra Libna. 32 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre gjorde. 33 Og Farao Neko lod ham lægge i Lænker i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regere i Jerusalem, og han lagde en Straf på Landet, hundrede Centner Sølv og et Gentner Guld. 34 Og Farao Neko gjorde Eliakim, Josias's Søn, til Konge i hans Faders; Josias's Sted, og omvendte hans Navn til Jojakim; men Joakas tog han med, og denne kom til Ægypten og døde der. 35 Og Jojakim gav Farao Sølvet og Guldet, men han lignede en Skat på Landet for at kunne give Pengene efter Faraos Befaling; eftersom Skatten var lignet på hver især, inddrev han Sølvet og Guldet af Folket i Landet for at give det til Farao Neko. 36 Jojakim var fem og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede elleve År i Jerusalem, og hans Moders Navn var Sebuda, Pedajas Datter fra Ruma. 37 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre havde gjort. |