Anden Kongebog 25 1 Og det skete i hans Regerings niende År, i den tiende Måned, på den tiende Dag i Måneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og hele hans Hær, imod Jerusalem og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring. 2 Så blev Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte År. 3 På den niende Dag i Måneden *, da fik Hungeren Overhånd i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede om Natten ad Vejen gennem Porten imellem de to Mure, hvilken går til Kongens Have; og Kaldæerne lå trindt omkring Staden, og Kongen drog hen ad Vejen til den slette Mark. 5 Men Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de nåede ham på den slette Mark ved Jeriko, og hele hans Hær blev adspredt fra ham. 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla, og holdt Ret over ham. 7 Og de nedhuggede Zedekias's Sønner for hans Øjne, og man blindede Zedekias's Øjne, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Babel. 8 Og i den femte Måned på den syvende Dag i Måneden (det År var Kong Nebukadnezars, Babels Konges, nittende År) kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem. 9 Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus; og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 10 Og hele Kaldæernes Hær, som var med den øverste for Livvagten, nedbrød Jerusalems Mur trindt omkring. 11 Men det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gåede over til Kongen af Babel, og den øvrige Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, bort. 12 Og Øversten for Livvagten lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingårdsmænd og til Agermænd. 13 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne, og de førte Kobberet af dem til Babel. 14 Og Gryderne og Skufferne og Knivene og Røgelseskålerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort. 15 Og Ildkarrene og Skålerne, hvad som var helt Guld, og som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten. 16 De to Støtter og det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Hus: - Der var ikke Vægt på Kobberet af alle disse Ting. 17 Højden af den ene Støtte var atten Alen, og Kronen derpå var af Kobber, og Kronens Højde var tre Alen; og Nettet og Granatæblerne trindt omkring på Kronen var alt sammen af Kobber, og på samme Måde var den anden Støtte med Nettet. 18 Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja og Zefania, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare på Dørtærskelen; 19 og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som så Kongens Ansigt og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden og som udskrev Folket i Landet og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 20 Og Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte dem til Kongen af Babel, til Ribla. 21 Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; så blev Juda bortført fra sit Land. 22 Men over Folket, som blev tilbage i Judas Land, som Nebukadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilbage, ovrer dem satte han Gedalia, en Søn af Ahikam, Safans Søn. 23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalia over dem, da kom de til Gedalia til Mizpa, både Ismael, Nethanias Søn, og Johanan, Kareaks Søn, og Seraja, Netofatiten Thanhumeths Søn, og Måkatiten Jåsanias Søn, de og deres Mænd. 24 Og Gedalia tilsvor dem og deres Mænd og sagde til dem: Frygter ikke for Kaldæernes 'I'jenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, så skal det gå eder vel. 25 Men det skete i den syvende Maaned, at Ismael, en Søn af Nethania, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom og ti Mænd med ham, og de sloge Gedalia, så at han døde tillige med Jøderne og Kaldæerne, som vare hos ham i Mizpa. 26 Da gjorde alt Folket sig rede, både små og store, tillige med Hærenes Øverster og drog til Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne. 27 Og det skete i det syv og tredivte År, efter at Jojakin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Måned, på den syv og tyvende Dag i Måneden, da opløftede Evilmerodak, Kongen af Babel, i det År han blev Konge, Jo jakins, Judas Konges Hoved fra Fængselets Hus. 28 Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 29 Og han omskiftede sine Fængselsklæder, og han åd stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage. 30 Og angående hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, alle hans Livsdage. |