Anden Kongebog 5 1 Og Nåman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og højt anset, thi Herren gav Syrien Frelse ved ham; og den Mand var og vældig til Strid, men spedalsk. 2 Men nogle Tropper af Syrien havde gjort et Udfald og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land, og hun tjente Nåmans Hustru. 3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Profets Ansigt, som er i Samaria, da skulde denne skille ham af med hans Spedalskhed. 4 Da gik han* ind og gav sin Herre det til Kende og sagde: Så og så har den Pige talt, som er fra Israels Land. 5 Da sagde Kongen af Syrien: Drag af Sted, kom derhen, så vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig og seks Tusinde Sekel Guld og ti Klædninger til at skifte med. 6 Og han bragte Brevet til Israels Konge, hvori han lod sige: Og nu, når dette Brev kommer til dig, se, da har jeg sendt Nåman min Tjener til dig, at du skal skille ham af med hans Spedalskhed. 7 Og det skete, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslå og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille en Mand af med hans Spedalskhed? Men, kære, mærker dog og ser, hvorledes han søger Årsag imod rnig. 8 Men det skete, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor har du sønderrevet dine Klæder? Kære, lad ham komme til mig, så skal han fornemme, at her er en Profet i Israel. 9 Så kom Nåman med sine Heste og sin Vogn Og holdt for Elisas Hus's Dør. 10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak hen og to dig syv Gange i Jordanen, så skal dit Kød komme sig på dig igen, og du skal blive ren. 11 Da blev Nåman vred for bort, og han sagde: Se, jeg tænkte, han skulde komme ud til mig og stå og påkalde Herren sin Guds Navn og røre med sin Hånd på Stedet og skille mig af med Spedalskheden. 12 Ere ikke Floderne Abana og Farfar i Damaskus bedre, end alle Vandene i Israel? kunde jeg ikke to mig i dem og blive ren? Og han vendte sig og drog bort med Vrede. 13 Da gik hans Tjenere frem og talte til ham, og de sagde: Min Fader! havde Profeten talt til dig om en stor Ting, vilde du da ikke have gjort det? og hvor meget mere nu, da han sagde til dig: To dig, så skal du blive ren! 14 Da drog han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord, og hans Kød blev igen ligesom en liden Drengs Kød, og han blev ren. 15 Og han vendte om til den Guds Mand igen, han og hele hans Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kære, se, jeg ved, at der er ikke en Gud på al Jorden uden i Israel; og nu, kære, tag en Gave af din Tjener! l 16 Men han sagde: Så vist som Herren lever, for hvis Ansigt jeg står, jeg tager den ikke; og han nødte ham til at tage den, men han vægrede sig. 17 Da sagde Nåman: Hvis ikke, så lad der, kære, gives din Tjener så meget Jord, som et Par Muler kunne bære, thi din Tjener vil ikke ydermere gøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren. 18 Ikkun den Ting vilde Herren forlade din Tjener: Når min Herre går ind i Rimmons Hus at tilbede der; og han hælder sig til min Hånd, og jeg nedbøjer mig i Rimmons Hus, når jeg altså nedbøjer mig i Rimmons Hus, da vilde Herren forlade din Tjener denne Ting. 19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred! Og han for fra ham et Stykke Vej. 20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: Se min Herre sparede denne Syrer Nåman og tog ikke af hans Hånd det, han bragte; så vist som Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage noget af ham. 21 Så løb Gihesi hastelig efter Nåman, og der Nåman så, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen og gik ham i Møde og sagde: Står det vel til? 22 Og han sagde: Vel! Min Herre sendte mig til dig og lod sige: Se, der kom nu to unge Mennesker til mig fra Efraims Bjerg af Profeternes Børn; kære, giv dem et Centner Sølv og to Klædninger til at skifte med. 23 Og Nåman sagde: Vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Gentner Sølv i to Punge og tog to Klædninger til at skifte med og gav det til to af sine Drenge, og de bare det foran ham. 24 Og han kom til Højen, da tog han det af deres Hånd og nedlagde det i Huset, og han lod Mændene gå, og de gik bort. 25 Og han selv kom og trådte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra kommer du, Gihesi? og han sagde: Din Tjener er hverken gået hid eller did. 26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det nu Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegårde og Vingårde og småt Kvæg og stort Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger? 27 Derfor skal Nåmans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligt; og han gik ud fra hans Ansigt, spedalsk som Sne. |