Anden Kongebog 7 1 Da sagde Elisa: Hører Herrens Ord! så sagde Herren: I Morgen ved denne Tid skal en Måde Mel koste en Sekel, og to Måder Byg en Sekel i Samarias Port. 2 Men Høvedsmanden, til hvis Hånd Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: Se, om Herren gjorde Vinduer på Himmelen, mon dette Ord kunde ske? og han sagde: Se, du skal se det med dine Øjne, men ikke æde deraf. 3 Men der var fire spedalske Mænd, ved Indgangen til Porten, og de sagde den ene til den anden: Hvorfor blive vi her, indtil vi dø? 4 Om vi sige: Vi ville gå ind i Staden, så er der Hunger i Staden, og vi dø der, og om vi blive her, da må vi og dø; så kommer nu og lader os gå over til Syrernes Lejr, lade de os leve, så leve vi, og dræbe de os, så dø vi. 5 Og de gjorde sig rede i Tusmørket at komme til Syrernes Lejr; der de kom til det yderste af Syrernes Lejr, se, da var der ikke en Mand. 6 Thi Herren havde ladet Syrernes Lejr høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, ja, en Lyd af en stor Hær, og de sagde, den ene til den anden: Se, Israels Konge har lejet imod os Hethiternes Konger og Ægypternes Konger til at komme over os. 7 Derfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket og forlode deres Telte og deres Heste og deres Asener og Lejren, som den stod, og flyede for at redde deres Liv. 8 Der disse spedalske kom til det yderste af Lejren, da kom de til et Telt og åde og drak og toge derfra Sølv og Guld og Klæder og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Telt og toge også noget derfra og gik bort og skjulte det. 9 Da sagde de, den ene til den anden: Vi gøre ikke ret, denne Dag er et godt Budskabs Dag, og skulde vi tie? dersom vi bie, indtil det bliver lys Morgen, da rammer vor Misgerning os; velan da, lader os gå og give det til Kende for Kongens Hus 10 Og der de kom, råbte de til Stadens Portvagt, og de gave den det til Kende og sagde: Vi kom til Syrernes Lejr, og se, der var ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne og Teltene, således som de vare. 11 Da råbte Portvagten og forkyndte det inde i Kongens Hus! 12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Jeg vil kundgøre eder, hvad Syrerne have gjort imod os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Lejren for at skjule sig på Marken, sigende: Når de gå ud af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme ind i Staden. 13 Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde; se, de ere som al Israels Hob, som ere overblevne herinde, se, de ere som al Israels Hob, der er omkommen; og lader os dog sende hen og se til! 14 Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter Syrernes Hær og sagde: Drager hen og ser til! 15 Og der de droge efter dem indtil Jordanen, se, da lå hele Vejen fuld af Klæder og Tøj, som Syrerne havde kastet fra sig, der de hastede af Sted; og Budene kom igen og gave Kongen det til Kende. 16 Så gik Folket ud og plyndrede Syrernes Lejr; og en Måde Mel kostede en Sekel og to Måder Byg en Sekel, efter Herrens Ord. 17 Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Hånd han hældede sig til, til at være ved Porten, og Folket trådte ham ned i Porten, så at han døde, ligesom den Guds Mand havde talt, som havde talt det, der Kongen kom ned til ham. 18 Thi det skete, som den Guds Mand havde talt til Kongen og sagt: I Morgen på denne Tid skulle to Måder Byg koste en Sekel og en Måde Mel en Sekel i Samarias Port. 19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja se, om Herren gjorde Vinduer på Himmelen, mon det kunde ske efter dette Ord? og han havde sagt: Se, du skal se det med dine Øjne og ikke æde deraf. 20 Og det gik ham således; thi Folket trådte ham ned i Porten, så at han døde. |