Anden Kongebog 8 1 Elisa talte til den kvinde, hvis søn han havde kaldt til live, og sagde: »Drag bort med dit hus og slå dig ned som fremmed et eller andet sted, thi Herren har kaldt hungersnøden hid; og den vil komme over landet og vare syv år!« 2 Da brød kvinden op og gjorde, som den Guds mand havde sagt, og drog med sit hus hen og boede syv år som fremmed i filisternes land. 3 Men da der var gået syv år, vendte kvinden tilbage fra filisternes land; og hun gik hen og påkaldte kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. 4 Kongen talte just med den Guds mands tjener Gehazi og sagde: »Fortæl mig om alle de store gerninger, Elisa harudført!« 5 Og netop som han fortalte kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til live, kom kvinden, hvis søn han havde kaldt til live, og påkaldt kongens hjælp til at få sit hus og sin jord tilbage. Da sagde Gehazi: »Herre konge, der er den kvinde, og der er hendes søn. som Elisa kaldte til live!« 6 Kongen spurgte så kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav kongen hende en hofmand med og sagde: »Sørg for, at hun får al sin ejendom tilbage og alt, hvad hendes jord har båret, siden den dag hun forlod landet!« 7 Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor kong Benbadad af Aram lå syg. Da kongen fik at vide, at den Guds mand var på vej derhen, 8 sagde han til Hazael: »Tag en gave med, gå den Guds mand i møde og rådspørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min sygdom!« 9 Da gik hazael ham i møde; han tog en gave med af Alskens kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: »Din søn Benhadad, Arams konge sender mig til dig og lader spørge: kommer jeg mig af min sygdom?« 10 Elisa svarede: »Gå hen og sig ham: du kommer dig!« Men Herren har ladet mig skue, at han skal dø!« 11 Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af rædsel. Så brast den Guds mand i gråd, 12 og Hazael sagde: »Hvorfor græder min herre?« Han svarede: »Fordi jeg ved, hvilke ulykkkr du skal bringe over israeliterne! Deres fæstninger skal du stikke i brand, deres unge mænd skal du hugge ned med sværdet, deres spæde børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige kvinder skal du rive livet op!« 13 Da sagde hazael: »Hvad er din træl, den hund, at han skal kunne gøre slige store ting!« Elisa svarede: »Herren har ladet mig skue dig som konge over Aram!« 14 Derpå forlod han Elisa og kom til sin herre; og han spurgte ham: »Hvad sagde Elisa til dig?« Han svarede: »Han sagde: du kommer dig!« 15 Men næste dag tog han et klæde, dyppede det i vand og bredte det over ansigtet på kongen, og det blev hans død. Og Hazael blev konge i hans sted. 16 I Akabs søns, kong Joram af Israels, femte regeringsår blev Joram, Josafats søn, konge over Juda. 17 Han var to og tredive år gammel, da han blev konge, og han herskede otte år i Jerusalem. 18 Han vandrede i Israels kongers spor ligesom Akabs hus, thi han havde en datter af Akab til hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. 19 Dog ville Herren ikke tilintetgøre Juda for sin tjener Davids skyld efter det løfte, han havde givet ham, at han altid skulle have en lampe for hans åsyn. 20 I hans dage rev edomiterne sig løs fra Judas overherredømme og valgte sig en konge. 21 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine stridsvogne. Og han stod op om natten, og sammen med vognstyrerne slog han sig igennem Edoms rækker, der havde omringet ham, hvorpå folket flygtede tilbage hver til sit. 22 Således rev Edom sig løs fra Judas overherredømme, og således er det den dag i dag. På samme tid rev også Libna sig løs. 23 Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas kongers krønike. 24 Så lagde Joram sig til hvile hos sine fædre og blev jordet hos sine fædre i Davidsbyen; og hans søn Ahazja blev konge i hans sted. 25 I Akabs søns, kong Joram af Israels, tolvte regeringsår blev Ahazja, Jorams søn, konge over Juda. 26 Ahazja var to og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede eet år i Jerusalem. Hans moder hed atalja og var datter af kong Omri af Israel. 27 Han vandrede i Akabs hus's spor og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ligesom Akabs hus, thi han var besvogret med Akabs hus. 28 Sammen med Joram, Akabs søn, drog han i krig mod kong hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men aramæerne sårede Joram. 29 Så vendte kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge helbredelse for de sår, aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med kong Hazael af Aram; og Jorams søn, kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs søn, i Jizre'el, fordi han lå syg. |