Andet korinterbrev 11 1 Gid I ville udholde en smule vanvid fra min side - men det gør I såmænd nok. Jeg våger skinsygt over jer, 2 skinsygt som Gud, for jeg har trolovet jer med en mand, jeg har ført jer frem til Kristus som en ren jomfru. 3 Men jeg er da bange for, at ligesom slangen i sin snedighed forførte Eva, sådan skal også jeres sind fordærves, så I mister jeres oprigtighed og renhed i forholdet til Kristus. 4 For hvis der kommer nogen og forkynder en anden Jesus end ham, vi har forkyndt, eller I får en anden ånd end den, I har fået, eller et andet Evangelium end det, I har modtaget, så finder I jer pænt i det. 5 Jeg mener ikke, at jeg i nogen henseende står tilbage for disse såre store Apostle; 6 det er muligt, jeg som taler betragtet er lægmand, men ikke med hensyn til erkendelse, hvad vi på enhver tænkelig måde har lagt for dagen over for jer. 7 Eller var det ligefrem syndigt, at jeg gjorde mig selv så ubetydelig og jer så betydelige ved at forkynde jer Guds Evangelium gratis? 8 Andre menigheder har jeg udplyndret, modtaget løn af dem for at tjene hos jer, og når jeg kom i nød, 9 mens jeg var hos jer, faldt jeg ingen af jer til byrde, for mit underskud blev dækket ind af Brødrene, der kom fra Makedonien. I enhver henseende sørgede jeg for - og vil jeg fremdeles sørge for ikke at belaste jer. 10 Ved Kristi sandhed, som bor i mig, mit ry på dette punkt skal ikke bringes til tavshed i Akajas egne. 11 Hvorfor det? Fordi jeg slet ikke bryder mig om jer? Gud ved, jeg gør. 12 Hvad jeg gør, vil jeg blive ved med at gøre for at afskære disse mennesker, der vil rose sig af at være på linie med os, fra enhver sådan mulighed. 13 Sådan nogle løgneapostle, sådan nogle snydearbejdere, sådan nogle efterabere af Kristi Apostle! 14 Det kan ikke undre: Satan selv optræder jo som en Lysets engel. 15 Så er det ligetil, at hans tjenere også optræder som retfærdighedens tjenere, deres endeligt vi! svare til, deres gerninger. 16 Jeg gentager: Ingen må anse mig for afsindig; men kan det ikke være andet, så find jer i, at jeg er afsindig, så jeg også kan komme til at berømme mig selv lidt. 17 Hvad jeg nu siger, siger jeg ikke som Kristen, men i en slags afsind, idet jeg nu virkelig kaster mig ud i selvros. 18 Mange roser sig jo af deres menneskeliv! fortrin, derfor vil jeg gøre det samme. 19 Gerne finder I jer jo I de afsindige, besindige som I er; 20 I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man æder jer ud af huset, at man indfanger jer, træder jer i nakken, ja, slår jer lige i ansigtet, 21 Jeg må med skam tilstå, at den slags har vi ganske rigtigt været for svage til. Hvad andre tør, jeg taler i afsind, det tør jeg også. 22 De er altså Hebræere? Jeg også. De er Israeliter? Jeg også. Abrahams æt? Jeg også. 23 De er Kristi tjenere? Nu taler jeg helt i vildelse - jeg mer endnu. Mit slid har været større, mine fængselsophold flere, jeg har lidt langt mere personlig overlast, jeg har mange gange været døden nær. 24 Af Jøder er jeg fem gange blevet idømt de 40÷1 slag, 25 tre gange har jeg fået pisk, en gang blevet stenet, tre gange lidt skibbrud, et helt døgn har jeg drevet på det åbne hav, 26 lange vandringer, farlige floder, farlige stimænd, farlige frænder, farlige fremmede, farlige byer, farlige ørkener, farlige have, farlige falske Brødre 27 - slid og slæb, vågne nætter, sult og tørst, ofte fastende, kulde og for lidt tøj; og foruden alt det øvrige: 28 Det daglige pres over mig, bekymringerne for alle menighederne. 29 Hvem er svag, uden at jeg bliver svag? Hvem forarger man, uden at det brænder i mig? 30 Nej, skal jeg berømme mig, så bliver det af min svaghed. 31 Gud, vor Herres Jesu Fader, ved, pris være ham i Evighed, at jeg ikke lyver. 32 For resten - i Damaskus holdt kong Aretas' statholder Damaskenerbyen under bevogtning for at få fat i mig; 33 gennem en luge i muren blev jeg firet ned i en kurv og slap ham af hænde. |