Andet korinterbrev 2 1 Jeg havde sat mig for, at jeg ikke atter ville komme til jer med bedrøvelse. 2 Thi volder jeg jer bedrøvelse, hvem skal så gøre mig glad, uden den, jeg selv volder bedrøvelse? 3 Og netop derfor skrev jeg, for at jeg ikke ved mit komme skulle få bedrøvelse af dem, jeg burde have glæde af; jeg havde jo den tillid til jer alle, at I alle føler min glæde som jeres egen. 4 Thi ud af stor nød og hjertevånde og under mange tårer skrev jeg til jer, ikke for at I skulle bedrøves, men for at I skulle forstå den kærlighed, som jeg i særlig grad har til jer. 5 Men hvis nogen har voldt bedrøvelse, er det ikke mig, han har bedrøvet, men i nogen måde for ikke at bruge for stærke ord jer alle. 6 Vedkommende har nok i den straf, han har fået af de fleste, 7 så I nu tværtimod snarere skal tilgive og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af sin overvældende bedrøvelse. 8 Derfor opfordrer jeg jer til at vedtage at vise ham kærlighed. 9 Derfor var det jo også, jeg skrev, for at forvisse mig om jeres prøvede troskab, om I er lydige i alt. 10 Og den, I tilgiver, tilgiver jeg også; thi hvad jeg har tilgivet om jeg har haft noget at tilgive det har jeg gjort for jeres skyld, for Kristi åsyn, 11 for at vi ikke skal overlistes af Satan; thi hvad han har i sinde, det ved vi. 12 Da jeg kom til Troas for at forkynde evangeliet om Kristus, var der åbne døre for mit arbejde i Herren. 13 Dog fik jeg ingen ro i mit sind, fordi jeg ikke traf Titus, min broder, og jeg tog afsked med dem og drog til Makedonien. 14 Men Gud ske tak, som altid fører os i sejrstog i Kristus og ved os alle vegne åbenbarer kundskaben om ham som en liflig duft! 15 Thi en Kristi vellugt er vi for Gud blandt dem, der frelses og blandt dem, der fortabes. 16 For disse sidste bliver vi en duft af død til død, for de første en duft af liv til liv. Og hvem er duelig hertil? 17 Vi bærer os nemlig ikke ad som så mange andre, der søger vinding ved Guds ord, men ud af et rent sind, ja, ud af Gud, taler vi i Kristus for Guds åsyn. |