Andet korinterbrev 5 1 Thi vi ved, at dersom vort legemes telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning, som kommer fra Gud, en bolig, ikke gjort med hænder, en evig, i Himlene. 2 Så længe vi er i dette legeme, sukker vi jo af længsel efter at overklædes med vor bolig fra Himmelen, 3 så sandt vi ikke skal findes nøgne, når vi engang har iklædt os den. 4 Ja, vi, som er i legemets telt, sukker under et tryk, fordi vi ikke vil afklædes, men overklædes, så det dødelige kan blive opslugt af livet. 5 Og den, som har sat os i stand netop til dette, er Gud, der gav os Ånden som pant. 6 Så er vi da altid ved godt mod. Og da vi ved, at vi ikke er hjemme hos Herren, så længe vi har vort hjem i legemet 7 thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen 8 så er vi ved godt mod og vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren. 9 Derfor sætter vi også vor ære i, hvad enten vi er hjemme eller ikke hjemme, at være ham til behag. 10 Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt. 11 Da vi altså kender til at frygte Herren, søger vi at »vinde mennesker«; men for Gud er det åbenbart, hvordan vi er, ja, jeg håber, at det også er åbenbart for jeres samvittigheder. 12 Vi søger ikke igen at anbefale os selv til jer; men vi vil give jer anledning til at rose jer af os, for at I kan have noget at svare dem, der roser sig af det udvortes og ikke af hjertet. 13 Thi når vi »var ude af os selv«, var det for Guds skyld; når vi optræder besindigt, er det for jeres skyld. 14 Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: En er død i alles sted, altså er alle døde; 15 og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem. 16 Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. 17 Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! 18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; 19 thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. 20 Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! 21 Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. |