Andet korinterbrev 6 1 Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde. 2 (Han siger jo: »I en nådig stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!) 3 Og vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; 4 men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed i trængsler, under nød og angst, 5 under hug og slag, i fængsler, under oprør, i slid og slæb, i nattevågen, i sult; 6 ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved mildhed, ved Helligånden, ved oprigtig kærlighed; 7 ved forkyndelse af sandheden, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben til angreb og forsvar; 8 ved ære og vanære, ved ondt rygte og godt rygte; som forførere og dog sanddru; 9 som ukendte og dog velkendte; som døende, dog se, vi lever; som tugtede, dog ikke pint til døde; 10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt. 11 Vi har talt frit til jer, korintere, vort hjerte er vidt åbent. 12 I har ikke snæver plads hos os, men der er snæver plads i jeres egne hjerter. 13 Men lige for lige (jeg taler som til mine børn): også I må lade jeres hjerter være vidt åbne! 14 Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? 15 hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? 16 hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« 17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer 18 og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« |