Andet korinterbrev 8 1 Vi kan fortælle jer, brødre, om den Guds nåde, som er givet Makedoniens menigheder, 2 at samtidig med, at de stod deres prøve i megen trængsel, er der af deres overvældende glæde og deres dybe fattigdom vældet frem en rigdom af gavmildhed. 3 Thi det kan jeg vidne: de gav efter evne, ja, over evne, og det uopfordret. 4 Indtrængende bad de os om den nåde at måtte være med i hjælpen til de hellige, 5 og de gav ikke blot, som vi havde håbet, men drevet af Guds vilje gav de sig selv, først og fremmest til Herren og dernæst til os. 6 Dette har fået os til at bede Titus om nu at bringe også indsamlingen af denne kærlighedsgave hos jer til afslutning, ligesom han før havde begyndt på den. 7 Ja, ligesom I nu er rige på alt, på tro og tale og kundskab og på al iver og kærlighed til os, så vis jer også rige her, hvor det gælder kærlighedsgaven. 8 Jeg siger det ikke som en befaling, men ved at pege på andres iver vil jeg prøve, om også jeres kærlighed er ægte. 9 I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige. 10 Det er kun et råd, jeg her giver. Det er nemlig til gavn for jer selv. I var jo i fjor de første ikke blot til at sætte værket i gang, men også til at tage beslutning derom. 11 Men før nu også gerningen til ende, for at I, der var så villige til at tage beslutning, også må føre værket til ende efter jeres evne. 12 Thi når den gode vilje er til stede, er den gudvelbehagelig efter hvad den evner, ikke efter hvad den ikke evner. 13 Det er jo ikke meningen, at andre skal have det let og I svært; nej, der skal være ligelighed. 14 Nu for tiden må I med jeres overflod hjælpe de andre, som trænger til det, for at de engang med deres overflod kan hjælpe jer, når I trænger til det, for at der kan blive ligelighed, 15 som der står skrevet: »Den, der samlede meget, fik ikke for meget, og den, der samlede lidet, fik ikke for lidt.« 16 Gud ske tak, som vækker den samme iver for jer i Titus' hjerte. 17 Thi han tog imod min opfordring, ja, da han selv er så ivrig, er det af egen drift, han rejser af sted til jer. 18 Og sammen med ham sender vi den broder, der i alle menighederne har et godt navn som tjener for evangeliet, 19 og ikke det alene, men han er også valgt af menighederne til at ledsage os, når vi rejser med denne gave, som vi er tjenere for; og dette har menighederne gjort for at fremme Herrens ære og vor iver. 20 Thi derved undgår vi, at nogen kan tale ilde om os på grund af denne rige hjælp, som vi er tjenere for. 21 Vi stræber nemlig efter, hvad der er godt ikke blot i Herrens, men også i menneskers øjne. 22 Sammen med disse to sender vi også en anden af vore brødre, hvis iver vi ofte på mange måder har set bevis på, men som nu er ganske særlig ivrig på grund af sin store tillid til jer. 23 Om Titus gælder det, at han er min kaldsfælle og medarbejder hos jer, og om vore brødre, at de er menighedsudsendinge, til Kristi ære. 24 Så giv da for alle menighedernes åsyn beviset for, at I elsker dem, og at det var med rette, vi over for dem roste os af jer. |