Anden Krønikebog 1 1 Salomo, Davids Søn, vandt Magt i sit Rige; og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmåde stor. 2 Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Øversterne over tusinde og hundrede og til Dommerne og til alle Øv ersterne for al Israel, Øversterne for Fædrenehusene, 3 og de gik hen, Salomo og hele Forsamlingen med ham, til Højen, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, hvilket Mose, Herrens Tjener, havde gjort i Ørken. 4 Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath, Jearim til Stedet, som David havde beredt til den; thi han havde opslået et Paulun til den i Jerusalem. 5 Og det Kobberalter, som Bezaleel, en Søn af Uri, Hurs Søn, havde forfærdiget, var sat foran Herrens Tabernakel; og Salomo og Forsamlingen søgte hen til det. 6 Og Salomo ofrede for Herrens Ansigt på Kobberalteret, som var for Forsamlingens Paulun, og han ofrede på det tusinde Brændofre. 7 I samme Nat åbenbarede Gud sig for Salomo og sagde til ham: Begær, hvad jeg skal give dig. 8 Og Salomo sagde til Gud: Du har gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted. 9 Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive Sandhed; thi du har gjort mig til Konge over et Folk, som er talrigt som Støv på Jorden. 10 Giv mig nu Visdom og Kundskab, at jeg kan gå ud og gå ind for dette Folk; thi hvo kan ellers dømme dette dit store Folk? 11 Da sagde Gud til Salomo: Efterdi dette var i dit Hjerte, at du ikke har begæret Rigdom, Gods og Ære eller deres Liv, som hade dig, og end ikke har begæret et langt Liv, men begæret dig Visdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg har gjort dig til Konge: 12 Så være Visdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, sådant som de Konger, der have været før dig, ikke have haft, og som ingen efter dig skal have. 13 Og Salomo kom til Jerusalem fra Højen, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regerede over Israel. 14 Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, og han havde tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem. 15 Og Kongen gjorde Sølvet og Guldet i Jerusalem som Stenene, og Cedertræerne gjorde han som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet i Mangfoldighed. 16 Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge. 17 Og de droge op og udførte fra Ægypten en Vogn for seks Hundrede Sekel Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og således førte de dem ud til alle Hethithernes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Hånd. |