Anden Krønikebog 16 1 I Asas Regerings seks og tredivte År drog Baesa, Israels Konge op imod Juda og byggede Rama for ikke at tilstede Asa, Judas Konge, at nogen drog ud eller kom ind 2 Men Asa tog Sølv og Guld af Herrens Hus's og Kongens Hus's Liggendefæ og sendte til Benhadad Kongen af Syrien, som boede i Damaskus, og lod sige: 3 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig og imellem min Fader og imellem din Fader; se, jeg sender dig Sølv og Guld drag hen, gør til intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han ma drage op fra mig. 4 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte de Hærførere, som han havde, imod Israels Stæder, og de slog Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Nafthalis Forrådsstæder. 5 Og det skete, der Baesa hørte det, da lod han af med at bygge Rama og lod sit Arbejde høre op. 6 Da tog Kong Asa hele Juda med sig, og de toge Stenene bort fra Rama tillige med Tømmeret der, som Baesa havde bygget med, og han byggede dermed Geba og Mizpa. 7 Og på den samme Tid kom Hanani, Seeren, til Asa, Judas Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast på Kongen af Syrien og forlod dig ikke fast på Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undsluppen fra din Hånd. 8 Vare ikke Morianerne og Libyerne en stor Hær med såre mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast på Herren, gav han dem i din Hånd. 9 Thi Herrens Øjne skue omkring.på al Jorden, og han viser sig stærk i at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham; du handlede dårligt i denne Sag; thi fra nu af skal der være Krig imod dig. 10 Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Fængsels Hus, thi han blev vred på ham for dette; og Asa fortrykte nogle af Folket på den samme Tid. 11 Og se, Asas Handeler, de første og de sidste, se, de ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog. 12 Og Asa blev syg i sine Fødder i sin Regerings ni og tredivte År, indtil hans Sygdom tog til over Måde; og selv i sin Sygdom søgte han ikke Herren, men Lægerne. 13 Og Asa lå med sine Fædre og døde i sin Regerings et og fyrretyvende År. 14 Og de begrove ham i hans Gravsted, som han havde ladet grave i Davids Stad, og de lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med alle Slags vellugtende Urter, sammensatte på Kunstens Vis ved en Blanding, og de brændte såre meget ham til Ære. |