Anden Krønikebog 24 1 Joas var syv År gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve År i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba. 2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, i alle Præsten Jojadas Dage. 3 Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre. 4 Og det skete derefter, at det lå Joas på Hjerte at forny Herrens Hus. 5 Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus År for År, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke. 6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt på Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Pålæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun? 7 Thi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud på Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til Herrens Hus, havde de anvendt til Bålerne. 8 Da befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Hus's Port. 9 Og de lode udråbe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for Herren det Pålæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt på Israel i Ørken. 10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind. 11 Og det skete, når man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da så, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen på sit Sted; så gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed. 12 Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i Herrens Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Hus, så og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre Herrens Hus. 13 Så arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes på, gik frem ved deres Hånd; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Mål og gjorde det stærkt. 14 Og der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til Herrens Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskåler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i Herrens Hus alle Jojadas Dage. 15 Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive År gammel, der han døde. 16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort godt i Israel og imod Gud og hans Hus. 17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøjede* sig for Kongen; da føjede Kongen dem. l 18 Så forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld. 19 Og han sendte Profeter til dem at omvende dem til Herren; og disse vidnede for dem, men de vilde ikke høre dem. 20 Og Guds Ånd iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Så sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt Herren, og han har forladt eder. 21 Men de sammensvore sig imod ham og stenede ham med Stene, efter Kongens Bud, I Forgården til Herrens Hus. 22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed i Hu, som Jojada, hans Fader, havde gjort imod ham, men slog hans Søn ihjel; og der denne døde, sagde han: Herren skal se og hjemsøge det. 23 Og det skete, der Året var omme, drog Syrernes Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem og udryddede af Folket alle Folkets Øverster, og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damaskus. 24 Skønt Syrernes Hær kom med få Mænd, gav Herren dog en såre stor Hær i deres Hånd, fordi den havde forladt Herren, sine Fædres Gud; og de udførte Straffedommene over Joas. 25 Og der de vare dragne fra ham, hvem de forlode i en svar Sygdom, indgik hans Tjenere et Forbund imod ham for Præsten Jojadas Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel på hans Seng, og han døde; og de begrove ham i Davids Stad; men de begrove ham ikke i Kongernes Grave. 26 Og de, som indgik Forbund imod ham, vare: Sabad, Simeaths den ammonitiske Kvindes Søn, og Josabad, Simriths den moabitiske Kvindes Søn. 27 Og hvad angår hans Sønner og den svare Byrde, som var, lagt på ham, og Grundforbedringen af Guds Hus, se, om alt dette er skrevet i Kongernes Bogs Historie. Og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted. |