Anden Krønikebog 27 1 Jotham var fem og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede seksten År i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jerusa, Zadoks Datter. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som Ussia, hans Fader, havde gjort, kun kom han ikke i Herrens Tempel; og Folket handlede endnu fordærveligt. 3 Han byggede den øverste Port på Herrens Hus, han byggede og meget på Ofels Mur. 4 Tilmed byggede han Stæder på Judas Bjerg, og i Skovene byggede han Slotte og Tårne. 5 Han stred og imod Ammons Børns Konge og fik Overhånd over dem, og Ammons Børn gave ham det samme År hundrede Gentner Sølv og ti Tusinde Kor Hvede og ti Tusinde Kor Byg; dette gav Ammons Børn ham atter både i det andet og i det tredje År. 6 Så blev Jotham befæstet thi han beredte sine Veje for Herren sin Guds Ansigt. 7 Men det øvrige af Jothams Handeler og alle hans Krige og hans Veje, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog. 8 Han var fem og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede seksten År i Jerusalem. 9 Og Jotham lå med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad; og hans Søn Akas blev Konge i hans Sted. |