Anden Krønikebog 5 1 Da hele arbejdet, som Salomo lod udføre ved Herrens hus, var færdigt, bragte Salomo sin fader Davids helliggaver, sølvet og guldet, derind og lagde alle tingene i skatkamrene i Guds hus. 2 Derpå kaldte Salomo Israels ældste og alle stammernes overhoveder, israeliternes fædrenehuses øverster, sammen i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det er Zion. 3 Så samledes alle Israels mænd hos kongen på højtiden i etanim måned, det er den syvende måned. 4 Og alle Israels ældste kom, og leviterne har arken. 5 Og de bragte arken op tillige med åbenbaringsteltett og alle de hellige ting, der var i teltet; præsterne og leviterne bragte dem op: 6 Og kong Salomo tillige med hele Israels menighed, som havde givet møde hos ham foran arken, ofrede småkvæg og hornkvæg, så meget, at det ikke var til at tælle eller overse. 7 Så førte præsterne Herrens pagts ark ind på dens plads i templets inderhal, det allerhelligste, og stillede den under kerubernes vinger; 8 og keruberne udbredte deres vinger over pladsen, hvor arken stod, og således dannede keruberne et dække over arken og dens bærestænger. 9 Stængerne var så lange, at enderne af dem kunne ses fra det hellige foran inderhallen, men de kunne ikke ses længere ude; og de er der den dag i dag. 10 Der var ikke andet i arken end de to tavler, Moses havde lagt ned i den på Horeb, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med israeliterne, da de drog bort fra Ægypten. 11 Da præsteme derpå gik ud af helligdommen - alle de præster, der var til stede, havde nemlig helliget sig uden hensyn til skifterne; 12 og alle de levitiske sangere, Asaf, heman og Jedutun tillige med deres sønner og brødre stod østen for alteret i klæder af fint linned med cymbler, harper og citre, og sammen med dem stod 120 præster, der blæste i trompeter - 13 i samme øjeblik som trompetblæserne og sangerne på een gang stemte i for at love og prise Herren og lod trompeterne, cymblerne og musikinstrumenterne klinge og lovede Herren med ordene »thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!« - fyldte skyen Herrens hus, 14 så at præsterne af skyen hindredes i at stå og udføre deres tjeneste, thi Herrens herlighed fyldte Guds hus. |