Anden Krønikebog 7 1 Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og Herrens Herlighed fyldte Huset. 2 Og Præsterne kunde ikke gå ind i Herrens Hus; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus. 3 Der alle Israels Børn så Ilden og Herrens Herlighed nedfalde over Huset, da bøjede de sig ned med Ansigtet til Jorden imod Gulvet og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig. 4 Og Kongen og alt Folket ofrede Slagtoffer for Herrens Ansigt. 5 Og Kong Salomo ofrede som Slagtoffer to og tyve Tusinde Okser og hundrede og tyve Tusinde Får; og Kongen og alt Folket indviede Guds Hus. 6 Men Præsterne stode i deres Tjeneste og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David ved dem lovede Gud; og Præsterne blæste i Basunerne tværs over for dem, og det hele Israel stod. 7 Og Salomo helligede den mellemste Part af Forgården, som var foran Herrens Hus; thi han tillavede der Brændofrene og Fedtstykkerne af Takof rene, fordi det Kobberalter, som Salomo havde ladet gøre, ikke kunde tage imod Brændofferet og Madofferet og Fedtstykkerne. 8 Og Salomo holdt på den samme Tid en Højtid på syv Dage og al Israel med ham, en såre stor Forsamling, fra Strækningen imellem Hamath og Ægyptens Bæk. 9 Og på den ottende Dag holdt de en Slutningshøjtid; thi de holdt Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv Dage. 10 Men på den tre og tyvende Dag i den syvende Måned lod han Folket fare til deres Telte, glade og ved et godt Mod over det gode, som Herren havde gjort imod David og Salomo og sit Folk Israel. 11 Så fuldendte Salomo Herrens Hus og Kongens Hus; og alt det, som var opkommet i Salomos Hjerte at gøre i Herrens Hus og i sit Hus, det fik han Lykke til. 12 Og Herren åbenbarede sig for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhus. 13 Se, når jeg tillukker Himmelen, at der ikke vorder Regn; og se, når jeg byder Græshopper at æde Landet, eller når jeg lader Pest komme iblandt mit Folk, l 14 og mit Folk, som er kaldet efter mit Navn, ydmyger sig, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres onde Vej: Så vil jeg høre fra Himmelen af og forlade dem deres Synder og gøre deres Land sundt. 15 Nu skulle mine Øjne være åbnede og mine Øren give Agt på den Bøn, som sker på dette Sted. 16 Og nu har jeg udvalgt og helliget mig dette Hus, at mit Navn skal være der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der. alle Dage. 17 Og du, om du vandrer, for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, har vandret, så at du gør efter alt det, som jeg befalede dig, at du holder mine Skikke og mine Befalinger: 18 Så vil jeg også stadfæste dit Riges Trone, ligesom jeg har gjort en Pagt med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel. 19 Men dersom I vende eder bort og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg har givet for eders Ansigt, og I gå hen og tjene andre Guder og tilbede dem: 20 Da vil jeg oprykke eder af mit Land, som jeg har givet eder, og dette Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil gsre det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. 21 Og dette Hus, som har været højt, skulle alle, som gå forbi det, grue for og sige: Hvorfor har Herren gjort så imod dette Land og imod dette Hus? 22 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud, som udførte dem af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og, tjente dem: Derfor har han ladet alt dette onde komme over dem. |