Anden Mosebog 3 1 Moses vogtede nu småkvæget for sin svigerfader Jetro, præsten i Midjan,og drev engang småkvæget hen hinsides ørkenen og kom til Guds bjerg Horeb. 2 Da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildslue, der slog ud af en tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod tornebusken i lys lue, uden at den blev fortæret. 3 Da sagde Moses: »Lad mig gå hen og se på dette underfulde skue, hvorfor tornebusken ikke brænder op.« 4 Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra tornebusken: »Moses, Moses!« Og han svarede: »Se, her er jeg!« 5 da sagde han: »Kom ikke nærmere! Drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord!« 6 Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud. 7 Derpå sagde Herren: »Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; 8 og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning, til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizzitemes, hivviternes og jebusiternes egn. 9 Se, nu er israeliternes klageskrig nået til mig, og jeg har også set den trængsel, ægypterne har bragt over dem. 10 Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israeliterne, ud af Ægypten!« 11 Men Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til Farao og føre israeliterne ud af Ægypten?« 12 Han svarede: »Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: når du har ført folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg!« 13 Men Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israeliterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn7« 14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Således skal du sige til israeliterne: Jeg er har sendt mig til eder!« 15 Og Gud sagde fremdeles til Moses: »Således skal du sige til israeliterne: Herren, eders fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit navn til evig tid, og således skal jeg kaldes fra slægt til slægt. 16 Gå nu hen og kald Israels ældste sammen og sig til dem: Herren, eders fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for mig og sagt: jeg har givet agt på eder og på, hvad man har gjort imod eder i Ægypten, 17 og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens elendighed til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizziternes, hivviternes og jebusiternes land, til et land, der flyder med mælk og honning! 18 De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels ældste gå til ægypterkongen, og I skal sige til ham: Herren, hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vor Gud! 19 Jeg ved vel, at ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med magt; 20 men jeg skal udrække min hånd og ramme Ægypten med alle mine undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder lov til at drage af sted. 21 Og jeg vil stemme ægypterne gunstigt mod dette folk, så at I, når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme hænder. 22 Enhver kvinde skal bede sin naboerske og de kvinder, som er til huse hos hende, om sølv og guldsmykker og klæder, og I skal give eders sønner og døtre det på. Således skal I tage bytte fra ægypterne.« |