Andet Peters brev 2 1 Men der optrådte også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den Herre, som købte dem, og bringer hastig undergang over sig selv. 2 Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedensvej for deres skyld vil blive spottet. 3 I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke. 4 Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen. 5 Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden. 6 Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider. 7 Men han udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv. 8 Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte. 9 Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag, 10 især dem, som med besmittet attrå jager efter kødelig lyst og foragter Herrens værdighed. Frække, selvbehagelige gyser de ikke tilbage for at spotte høje åndemagter, 11 mens engle, der står over dem i styrke og magt, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. 12 Men disse mennesker, som spotter det, de ikke kender, skal forgå som fornuftløse dyr, der af naturen er født til at fanges og forgå. 13 De skal bedrages for den løn, de ville vinde ved deres uret. At svire ved højlys dag anser de for en nydelse, disse skampletter og skændselsmennesker. De svælger i deres bedrageriske lyster, mens de frådser sammen med jer; 14 deres øjne er fulde af utugtigt begær og spejder uafladeligt efter synd; de lokker ubefæstede sjæle; de har hjertet opøvet i havesyge, forbandelsens børn som de er; 15 de har forladt den lige vej og er faret vild ved at følge samme vej som Bileam, Beors søn, der gerne ville vinde løn ved sin uret, 16 men blev vist tilrette for sin overtrædelse: et umælende trældyr talte med menneskerøst og standsede profeten i hans afsind. 17 De er vandløse kilder og tåger, som driver for stormen; dem venter mørke og mulm. 18 Thi de taler overmodige, tomme ord og lokker i kødeligt begær ved deres løsagtighed dem, som var lige ved at undslippe fra folk, der vandrer i vildfarelse. 19 De lover dem frihed, skønt de selv er trælle af fordærvelsen; thi træl er man af det, som man er bukket under for. 20 Thi når de ved erkendelse af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle deri og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. 21 Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. 22 Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender sig om til sit eget spy,« og »den vaskede so vælter sig atter i sølen.« |