Anden Samuelsbog 17 1 Derpå sagde Akitofel til Absalon: »Lad mig udvælge 12000 Mand og bryde op i nat og sætte efter David. 2 Når jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan jeg indjage ham skræk, og alle hans folk vil flygte, så at jeg kan fælde kongen uden at røre nogen anden; 3 så bringer jeg hele folket tilbage til dig, som en brud vender tilbage til sin mand. Du attrår jo dog kun en enkelt mands liv, og hele folket vil da være uskadt!« 4 Det forslag tiltalte Absalon og alle Israels ældste. 5 Men Absalon sagde: »Kald dog også arkiten Husjaj hid, for at vi også kan høre, hvad han råder til!« 6 Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: »Det og det har Akitofel sagt; skal vi følge hans råd? Hvis ikke, så sig du din mening!« 7 Husjaj svarede Absalon: »Denne gang er Akitofels råd ikke godt!« 8 Og Husjaj sagde fremdeles: »Du ved, at din fader og hans mænd er helte, og bitre i hu er de som en bjørn på marken, hvem ungerne er taget fra; desuden er din fader en rigtig kriger, som ikke lægger sig til hvile om natten med folkene. 9 For øjeblikket holder han sig sikkert skjult i en kløft eller et andet sted; falder der nu straks i begyndelsen nogle af folkene, vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons tilhængere har lidt nederlag; 10 og da bliver selv den tapre, hvis mod er som løvens, forsagt; thi hele Israel ved, at din fader er en helt og hans ledsagere tapre mænd. 11 -11 Mit råd er derfor: lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles om dig, talrigt som sandet ved havet, og drag selv med i deres midte. 12 Støder vi så på ham et eller andet sted, hvor han nu befinder sig, kan vi falde over ham som dug over jorden, og der skal ikke blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans mænd; 13 men kaster han sig ind i en by, skal hele Israel lægge reb om den, og vi vil slæbe den ned i dalen, så der ikke bliver sten på sten tilbage af den!« Da sagde Absalon og alle Israels mænd: »Arkiten Husjajs råd er bedre end Akitofels!« 14 Herren havde nemlig sat sig for at gøre Akitofels gode råd til skamme, for at Herren kunne bringe ulykke over Absalon. 15 Derpå sagde Husjaj til præsterne Zadok og Ebjatar: »Det og det råd har Akitofel givet Absalon og Israels ældste, og det og det råd har jeg givet. 16 Skynd eder nu at sende bud til David og bring ham det bud: bliv ikke natten over ved vadestederne på Jordansletten, men søg over på den anden side, for at ikke kongen og alle hans folk skal gå til grunde!« 17 Jonatan og ahima'az stod ved rogelkilden, hvorhen en tjenestepige til stadighed kom og bragte dem melding, hvorefter de gik hen og bragte kong David melding; thi de turde ikke vise sig i byen. 18 Men en ung mand opdagede dem og meldte det til Absalon; så skyndte de sig begge bort og kom ind hos en mand i Bahurim. Han havde en brønd i gården, og i densteg de ned; 19 konen tog et tæppe, bredte det ud over brønden og hældte korn derpå, så at man intet kunne opdage. 20 Nu kom Absalons folk imod i huset til konen og spurgte: »Hvor er ahima'az og Jonatan?« Konen svarede: »De gik over vandbækken!« Så søgte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de tilbage til Jerusalem. 21 Så snart de var gået bort, steg de to op af brønden og gik hen og bragte kong David melding; og de sagde til David: »Bryd op og skynd eder over på den anden side af vandet; thi det og det råd kom Akitofel med angående eder!« 22 Da brød David op med alle sine folk og satte over Jordan; og ved daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan. 23 Men da Akitofel så, at hans råd ikke blev fulgt, sadlede han sit æsel og drog hjem til sin by; og efter at have beskikket sit hus hængte han sig og døde. Han blev jordet i sin faders grav. 24 David havde nået Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels mænd gik over Jordan. 25 Absalon havde i Joabs sted sat amasa over hæren; amasa var søn af en ismaelit ved navn Jitra, som var gået ind til Abigajil, en datter af Isaj og søster til Joabs moder Zeruja. 26 Og Israel og Absalon slog lejr i Gilead. 27 Men da David kom til Mahaoajim, bragte sjobi, nahasj's søn fra Rabba i Ammon, Makir, Ammiels søn fra Lodebar, og Gileaditen barZillaj fra Rogelim 28 senge, tæpper, skåle og lerkar; og hvede, byg, mel, ristet korn, bønner, linser, 29 honning, surmælk, småkvæg og komælksost bragte de David og hans folk til føde; thi de tænkte: »Folkene er sultne, udmattede og tørstige i ørkenen.« |