Anden Samuelsbog 18 1 Derpå holdt David mønstring over sit mandskab og satte tusindførere og hundredførere over dem; 2 og David delte mandskabet i tre dele; den ene tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas søn og Joabs broder, og den sidste tredjedel under gatiten ittaj. Kongen sagde så til folkene: »Jeg vil selv drage med i kampen!« 3 Men de svarede: »Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige så meget som ti tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til hjælp fra byen.« 4 Kongen svarede: »Jeg gør, hvad I finder bedst!« Derpå stillede kongen sig ved porten, medens hele mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis. 5 Men kongen gav Joab, Abisjajog ittaj den befaling: »Far nu lempeligt med den unge Absalon!« Og hele mandskabet hørte, hvorledes kongen gav alle øversterne befaling om Absalon. 6 Derpå rykkede krigerne i marken mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraims skov. 7 Der blev Israels hær slået af Davids folk, og der fandt et stort mandefald sted den dag; der faldt 200000 Mand. 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere folk end sværdet. 9 Absalon selv stødte på nogle af Davids folk; Absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort. 10 En mand, der så det meldte det til Joab og sagde: »Jeg så Absalon hænge i en terebinte.« 11 da sagde Joab til manden, der havde meldt ham det: »Når du så det, hvorfor slog du ham da ikke til jorden med det samme? Så havde jeg givet dig ti sekel sølv og et bælte!« 12 Men manden svarede Joab: »Om jeg så havde fået tilvejet tusind sekel, havde jeg ikke lagt hånd på kongens søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: vogt vel på den unge Absalon! 13 dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham - intet bliver jo skjult for kongen - ville du have ladet mig i stikken!« 14 Da sagde Joab: »Så gør jeg det for dig!« Dermed greb han tre spyd og stødte dem i brystet på Absalon, som endnu levede og hang mellem terebintens grene. 15 Derpå trådte ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, til og gav Absalon dødsstødet. 16 Joab lod nu støde i hornet, og hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød folkene standse. 17 Derpå tog de og kastede Absalon i en stor grube i skoven og ophobede en mægtig stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit. 18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sigden stenstøtte, som står i kongedalen; thi han sagde: »Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mit navn.« Han havde opkaldt stenstøtten efter sig selv, og endnu den dag i dag kaldes den »Absalons minde« . 19 Da sagde ahima'az, Zadoks søn: »Lad mig løbe hen og bringe kongen den gode tidende, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender!« 20 Men Joab svarede ham: »Du skal ikke være den, der bringer bud i dag; en anden gang kan du bringe bud, men i bag skal du ikke gøre det, da kongens søn er død!« 21 Og Joab sagde til etiopieren: »Gå du hen og meld kongen, hvad du har set!« Da kastede etiopieren sig til jorden for Joab og ilede af sted. 22 Men Ahima'az, Zadoks søn, sagde atter til Joab: »Ske, hvad der vil! Lad også mig løbe bag efter etiopieren!« Da sagde Joab: »Hvorfor vil du det, min søn? For dig er der ingen budløn at hente!« 23 Men han blev ved: »Ske, hvad der vil! Jeg løber!« Så sagde han: »Løb da!« Og aAima'az løb ad vejen gennem jordanegnen og nåede frem før etiopieren. 24 David sad just mellem de to porte, og vægteren steg op på porttaget ved muren; da han så ud, se, da kom en mand løbende alene. 25 Vægteren råbte og meldte det til kongen, og kongen sagde: »Er han alene, har han bud at bringe!« Men medens manden fortsatte sit løb og kom nærmere, 26 så vægteren en anden mand komme løbende og råbte ned i porten: »Der kommer een mand til løbende alene!« Kongen sagde: »Også han har bud at bringe!« 27 Da råbte vægteren: »Den forreste løber således, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks søn!« Kongen sagde: »Det er en god mand, han kommer med godt bud!« 28 Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til kongen: »Hil dig!« Så kastede han sig ned på jorden for kongen og sagde: »Lovet være Herren din Gud, som gav dem, der løftede hånd mod min herre kongen, i din hånd!« 29 Kongen spurgte: »Er den unge Absalon uskadt?« Ahima'az svarede: »Jeg så, at der var stor tummel, da kongens træl Joab sendte din træl af sted, men jeg ved ikke, hvad det var.« 30 Kongen sagde da: »Træd til side og stil dig der!« Og han trådte til side og blev stående. 31 I det samme kom etiopieren; og etiopieren sagde: »Der er bud til min herre kongen: Herren har i dag skaffet dig ret over for alle dine modstandere!« 32 kongen spurgte etiopieren: »Er den unge Absalon uskadt?« Og han svarede: »Det gå min herre kongens fjender og alle dine modstandere som den unge mand!« 33 da blev kongen dybt rystet, og han gik op i stuen på taget over porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: min søn Absalon, min søn, min søn Absalon! Var jeg blot død i dit sted! Absalon, min søn, min søn!« |