Anden Samuelsbog 2 1 Og det skete derefter,at David spurgte Herren ad og sagde:Skal jeg drage op i en af Judas Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op! og David sagde: Hvorhen skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron. 2 Så drog David op derhen, så og hans to Hustruer, Ahinoam, den jisreelitiske, og Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru. 3 Derhen førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Hus, og de boede i Hebrons Stæder. 4 Og Judas Mænd kom og salvede der David til Konge over Judas Hus; og de gave David til Kende og sagde: Mændene af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul. 5 Da sendte David Bud til Mændene af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed imod eders Herre, imod Saul, at I bebrove ham. 6 Og nu vise Herren Miskundhed og Trofasthed imod eder, og jeg vil også vise imod eder denne Godhed, fordi i gjorde denne Gerning. 7 Så være nu eders Hænder stærke, og værer tapre Mænd, skønt eders Herre Saul er død; thi også du Judas Hus har salvet mig til Konge over sig. 8 Men Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmanden, som Saul havde havt, tog Isboseth, Sauls Søn, og førte ham over til Mahanaim. 9 Og han gjorde ham til Konge over Gilead og over Assuri og over Jisreel og over Efraim og over Benjamin, ja, over al Israel. 10 Isboseth, Sauls Søn, var fyrretyve År gammel, der han blev Konge over Israel, og han havde regeret to År; Judas Hus alene var efter David. 11 Men Tallet på de Dage, David var Konge i Hebron over Judas Hus, var syv År og seks Måneder. 12 Og Abner, Ners Søn, drog ud rned Isboseths, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon. 13 Og Joab, Zerujas Søn, og Davids Tjenere droge også ud, og de stødte sammen ved Gibeons Dam; og de bleve, disse på denne Side af Dammen, I og de andre på den anden Side af Dammen. 14 Og Abner sagde til Joab: Lad dog de unge Karle gøre sig rede og holde Kampleg for vort Ansigt; Joab sagde: Lad dem gøre sig rede. 15 Så gjorde de sig rede og gik over efter Tallet; tolv for Benjamin, det er for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere. 16 Og den ene tog den anden fat ved Hovedet og stødte sit Sværd i den andens Side, og de faldt til Hobe, og man kaldte det Sted Helkat-Zurim, som ved Gibeon. 17 Og Striden blev samme Dag såre hård; men Abner og Israels Mænd bleve slagne for Davids Tjeneres Ansigt. 18 Men der var tre Zerujas Sønner, Joah og Abisaj og Asael; men Asael var let på sine Fødder, som en af Råerne, der ere på Marken. 19 Og Asael forfulgte Abner, og han bøjede ikke af til at gå til den højre eller venstre Side fra Abner. 20 Da så Abner sig tilbage og sagde: Er det dig, Asael og han sagde: Ja det er. 21 Og Abner sagde til ham: Bøj dig til din højre eller til din venstre Side, og grib dig en af de unge Karle og tag dig hans Rustning; men Asael vilde ikke vige fra ham. 22 Da blev Abner ydermere ved og sagde til Asael: Vig du fra mig; hvorfor skulde jeg slå dig til Jorden? og hvorledes skulde jeg da opløfte mit Ansigt for din Broder Joab? 23 Men han vægrede sig ved at vige; da stak Abner ham med Bagenden af Spydet i Underlivet, og Spydet gik bag ud af ham, og han faldt der og døde paa Stedet; og det skete, hver den, som kom til det Sted, hvor Asael var falden og var død, de stode stille. 24 Men Joab og Abisaj forfulgte Abner, og Solen gik ned, da de kom på Ammas Høj, som er lige for Gia på Vejen til Gibeons Ørk. 25 Og Benjamins Børn samlede sig om Abner og bleve en Klynge, og de stode på Toppen af en Høj. 26 Da råbte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligt? ved du ikke, at det vil vorde bittert på det sidste? og hvor længe varer det, inden du siger til Folket, at de skulle vende om fra at forfølge deres Brødre? 27 Og Joab svarede: Så vist som Gud lever, dersom du ikke havde talt, da var Folket draget herfra i Morges, uden at forfølge hver sin Broder. 28 Så blæste Joab i Trompeten, og alt Folket standsede og forfulgte ikke ydermer Israel, og de bleve ej heller ydermere ved at stride. 29 Men Abner og hans Mænd gik hele denne Nat over den slette Mark, og de gik over Jordanen og vandrede igennem hele Bithron og kom til Mahanaim. 30 Og Joab vendte tilbage fra at forfølge Abner og samlede alt Folket, og der savnedes nitten Mænd af Davids Tjenere og Asael. 31 Men Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, så at der vare tre Hundrede og tresindstyve Mand døde. 32 Og de toge Asael op og begrove ham i hans Faders Grav, som var i Bethlehem, og Joab og hans Mænd gik den ganske Nat, så at de i Dagbrækningen vare i Hebron. |