Anden Samuelsbog 23 1 Dette er Davids sidste ord; så siger David, Isajs søn, så siger manden, højt ophøjet, Jakobs Guds salvede, helten i Israels sange: 2 ved mig talede Herrens Ånd, hans ord var på min tunge. 3 Jakobs Gud talede til mig, Israels klippe sagde: »En retfærdig hersker blandt mennesker, en, der hersker i gudsfrygt, 4 han stråler som morgenrøden, som den skyfri morgensol, der fremlokker urter af jorden efter regn.« 5 således har jo mit hus det med Gud. Han gav mig en evig pagt, fuldgod og vel forvaret. Ja, al min frelse og al min lyst, skulle han ikke lade den spire frem? 6 Men niddinger er alle som torne i ørk, der tages ikke på dem med hænder; 7 ingen rører ved dem uden med jern og spydstage, i ilden brændes de op. 8 Navnene på Davids helte var følgende: hakmoniten Isjbosjet, anføreren for de tre; det var ham, der engang svang sit spyd over 800 faldne på een gang. 9 Blandt de tre helte kom efter ham ahohiten El'azar, Dodis søn; han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig der til kamp. Da Israels mænd trak sig tilbage, 10 holdt han stand og huggede ned blandt filisterne, til hans hånd blev træt og klæbede fast ved sværdet; Herren gav dem den bag en stor sejr. Så vendte folket tilbage og fulgte ham, kun for at plyndre. 11 Efter ham kom harariten Sjamma, Ages søn. Engang havde filisterne samlet sig i Lehi, hvor der var en mark fuld af linser, og folket flygtede for filisterne; 12 men han stillede sig op midt på marken og holdt den og huggede filisterne ned; og Herren gav dem en stor sejr. 13 Engang drog tre af de tredive ned og kom til David på klippens top, til adullams hule, medens filisterskaren var lejret i refaimdalen. 14 David var dengang i klippeborgen, medens filisternes besætning lå i Betlehem. 15 Så vågnede lysten hos David, og han sagde: »Hvem skaffer mig en drik vand fra cisternen ved Betlehems port?« 16 Da banede de tre helte sig vej gennem filisternes lejr, øste vand af cisternen ved Betlehems port og bragte David det. Han ville dog ikke drikke det, men udgød det for Herren 17 Med de ord: »Herren vogte mig for at gøre det! Skulle jeg drikke de mænds blod, som har vovet deres liv!« Og han ville ikke drikke det. Den dåd udførte de tre helte. 18 Abisjaj, Joabs broder, Zerujas søn, var anfører for de tredive. Han svang sit spyd over 300 faldne, og han var navnkundig iblandt de tredive; 19 iblandt de tredive var han højtæret, og han var deres anfører; men de tre nåede han ikke. 20 Benaja, Jojadas søn, var en tapper mand fra Kabze'el, der havde udført store heltegerninger; han fældede de to arielsønner fra Moah; og han steg ned og fældede en løve i en cisterne, en dag der var faldet sne. 21 Ligeledes fældede han ægypteren, en kæmpestor mand. Ægypteren havde et spyd i hånden, men han gik ned imod ham meden stok, vristede spydet ud af hånden på ham og dræbte ham med hans eget spyd. 22 Disse heltegerninger udførte Benaja, Jojadas søn, og han var navnkundig iblandt de tredive helte; 23 iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin livvagt. 24 Til de tredive hørte Asa'el' Joabs broder; elbanan, dodos søn fra Betlehem; 25 haroditen sjamma; haroditen Elika; 26 paltiten Helez; Ira, Ikkesj's søn fra Tekoa; 27 Abiezer fra Anatot; husjatiten Sibbekaj; 28 ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa; 29 Heled, Ba'anas søn, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs søn, fra det benjaminitiske Gibea; 30 Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj; 31 Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim; 32 sja'alboniten Eljaba; guniten Jasjen; 33 harariten Jonatan, Sjammas søn; Harariten Ahi'am, Sjarars søn; 34 Elifelet, Ahazbajs søn, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels søn, fra Gilo; 35 hezro fra Karmel; pa'araj fra arab; 36 Jig'al, natans søn, fra Zoba; gaditen bani; 37 ammoniten Zelek; Haharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zerujas søns, våbendrager; 38 Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; 39 Hetiten Urias. I alt syv og tredive. |