Anden Samuelsbog 4 1 Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da sank hans Hænder, og al Israel forfærdedes. 2 Og Sauls Søn havde to Mænd, som vare Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena og den andens Navn Rekab, Beerothiteren Rimmons Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev også regnet iblandt Benjamin. 3 Og Beerothiterne vare ftygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag. 4 Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, som var lam på begge Ben; han var fem År gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom fra Jisreel, og hans Fostermoder tog ham og flyede, og det skete, der hun hastede med at fly, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mefiboseth. 5 Så gik Beerothiteren Rimmons Sønner, Rekab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Hus; men han lå på Sengen om Middagen. 6 Og de kom ind i Huset, som om de vilde hente Hvede, og stak ham i Underlivet, og Rekab og Baena, hans Broder, undkom. 7 Thi de vare komne i Huset, der han lå på sin Seng i sit Sovekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved, og de toge hans Hoved og gik bort ad Vejen over den slette Mark den ganske Nat. 8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: Se, her er Hovedet af Isboseth, en Søn af din Fjende Saul, som søgte efter dit Liv; så har Herren på denne Dag givet min Herre, Kongen, Hævn over Saul og over hans Sæd. 9 Da svarede David Rekab og hans Broder Baena, Beerothiteren Rimmons Sønner, og sagde til dem: Så vist som Herren lever, som har forløst min Sj æl af al Angest, 10 da en forkyndte mig og sagde: Se, Saul er død, og han var i sine egne Øjne som den, der bringer et godt Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, ham, som jeg skulde have givet Løn for hans Budskab; 11 meget mere disse ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Hus på hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Hånd og udrydde eder af Jorden? 12 Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder og hængte dem ovrer Fiskedammen i Hebron, men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron. |