Andet Tessalonikerbrev 1 1 I Fra Paulus og Silvanus og Timotheos til Guds vor Faders og vor Herres Jesu Kristi menighed i Thessalonika. 2 Nåde over jer og fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus. 3 Vi har grund til altid at takke Gud for jer, kære Brødre, vi har god grund: Jeres tro er i rivende vækst, og kærligheden vælder op i hver eneste af jer og strømmer ud til alle de andre, 4 ja, vi praler selv af jer rundt om i Guds menigheder, vi er stolte af jeres udholdenhed og jeres tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må bære. 5 Det er et sikkert tegn på, at Gud er en , retfærdig dommer, der har regnet jer for værdige til det Guds Rige, I nu lider for. 6 Retfærdigt er det nemlig, hvis Gud lader n dem, der nu trænger og truer jer, undgælde med trængsler og til gengæld skænker jer, 7 der nu lider under disse trængsler, hvile og fred sammen med os, når vor Herre Jesus åbenbarer sig fra Himmelen "i luende ild", omgivet af sine vældige engle, 8 for at straffe dem, der ikke vil vide af Gud og ikke høre vor Herres Jesu Evangelium. Når han kommer, og alle hans Hellige gennemlyses af hans herlighed, og alle hans troende møder ham i tilbedende undren, 9 da må de lide den straf at gå evigt til grunde "langt borte fra Herren og fra hans herligheds vælde", 10 men på den dag er I med, for vort vidnesbyrd er blevet modtaget med tro hos jer. 11 Derfor er det, vi altid beder for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til den kaldelse, I har modtaget; vi beder om, at han vil bringe jeres gode vilje til udfoldelse i en smuk og god livsførelse, vi beder om, at han med kraft må fuldføre den gerning, 12 Troen har begyndt i jer, så at vor Herres Jesu Navn kan blive æret igennem jer, og I vinde ære i. hans Navn, som det er vor Guds og vor Herres Jesu Kristi nådige vilje. |