Andet Tessalonikerbrev 2 1 Med hensyn til vor Herres Jesu Kristi komme og spørgsmålet om, hvordan vi skal samles med ham, beder vi jer, brødre: 2 lad jer ikke straks bringe fra besindelsen eller skræmme hverken ved nogen ånd, noget ord eller noget brev, der foregives at være fra os, som om Herrens dag var lige forestående. 3 Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares, 4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. 5 Mindes I ikke, at jeg sagde dette til jer, allerede dengang jeg var hos jer? 6 Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde. 7 Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen først fjernes. 8 Og da skal den lovløse åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme), 9 og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere 10 og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. 11 Derfor sender Gud over dem en vildførende magt så de tror løgnen, 12 for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden. 13 Men vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Herren! fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved Åndens helligelse og tro på sandheden. 14 Hertil har han også kaldet jer ved vort evangelium, for at I skulle få vor Herres Jesu Kristi herlighed i eje. 15 Så stå da fast, brødre! og hold fast ved de overleveringer, hvori I blev oplært af os, hvad enten det var i tale eller brev. 16 Og han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os en evig trøst og et godt håb, 17 han trøste jeres hjerter og styrke jer i al god gerning og tale! |