Andet Timotiusbrev 1 1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel for at forkynde forjættelsen om livet i Kristus Jesus, 2 sender hilsen til sit elskede barn Timoteus: Nåde, barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! 3 Jeg takker Gud, som jeg i fædrenes spor tjener med en ren samvittighed, ligesom jeg uophørlig kommer dig i hu i mine bønner nat og dag; 4 og i mindet om dine tårer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive fyldt med glæde. 5 Jeg er jo blevet mindet om din oprigtige tro, den, som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike og nu det er jeg vis på også bor i dig. 6 Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse. 7 Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. 8 Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver, 9 han, som frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men i kraft af sit eget forsæt og nåden, som for evige tider siden blev givet os i Kristus Jesus, 10 men nu ved vor frelsers Jesu Kristi tilsynekomst blev åbenbaret, da han tilintetgjorde døden og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset ved det evangelium, 11 jeg blev sat til at tjene som forkynder og apostel og lærer. 12 Derfor er det også, jeg må lide dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg kender ham, som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet, indtil hin dag. 13 Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. 14 Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet. 15 Du ved, at alle i provinsen Asien har vendt sig fra mig, blandt dem Fygelus og Hermogenes. 16 Herren vise barmhjertighed mod Onesiforus' hus; thi han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved lænken, jeg bar; 17 tværtimod, da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig. 18 Ja, Herren give, at han må finde barmhjertighed hos Herren på hin dag. Og til hvor megen hjælp han var i Efesus, ved du bedst selv. |