Andet Timotiusbrev 1 1 Fra Paulus, efter Guds vilje Kristi Jesu Apostel ifølge Guds løfte om Liv i Kristus Jesus, 2 til mit kære Barn Timotheos.Nåde, barmhjertighed, fred over dig fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre. 3 Jeg siger Gud tak, Gud, som jeg tjener med ren samvittighed, ligesom mine forfædre gjorde det - og uafladeligt tænker jeg på dig og beder for dig dag og nat, 4 og når jeg tænker på, hvor bedrøvet du var, længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive glad igen; 5 jeg husker jo den oprigtige tro, som du har, og som I din bedstemor Loís og din mor Eunike havde før dig, og som jeg altså er overbevist om, at du også har. 6 Derfor minder jeg dig om, at du skal holde den nådegave i glød, som du fik fra Gud ved min håndspålæggelse. 7 For den, Ånd, Gud giver, gør os ikke modløse, den fylder os med styrke, kærlighed og sindsligevægt. 8 Derfor behøver du ikke at skamme, dig over at vidne om vor Herre, eller over at kende mig, som i sidder fangen her. Du skal tage de lidelser på dig, som Evangeliet fører ind i, og som Gud giver styrke til at bære. 9 Han frelste, os og kaldte os med hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men på grund af sit eget forsæt og sin nåde, som blev givet os i Kristus Jesus før Tidernes Begyndelse, 10 men som er åbenbaret nu, da vor Frelser Kristus Jesus er kommet til Jorden og har tilintetgjort døden og bragt liv og uforkrænkelighed frem i dagen gennem Evangeliet, 11 hvis herold, Apostel og lærer jeg er kaldet til at være. 12 Derfor lider jeg også, som jeg gør, men jeg skammer mig ikke over det, for jeg ved, hvem jeg stoler på, og jeg er overbevist om, at han har magt til at bevare det, han har betroet mig, til Hin Dag. 13 De sunde ord, som du har hørt af mig, skal du altid holde dig for øje i tro og kærlighed til Kristus Jesus; 14 vogt over denne skønne betroede skat, lad Ånden, som bor i os, hjælpe dig. 15 Du ved jo, at alle i provinsen Asien har vendt sig fra mig, deriblandt Fygelos og Hermogenes. 16 Måtte Herren lade sin barmhjertighed være over Onesiforos' hus, for han har ofte opmuntret mig og ikke skammet sig over, at jeg sad i lænker; 17 så mart han var kommet til Rom, ledte han ihærdigt efter mig og fandt mig også - 18 Herren give ham at finde barmhjertighed hos Herren på Hin Dag. Hvor mange tjenester, han gjorde os i Efesos, kender du bedre end nogen. |