Tredje Johannes brev 1 1 Den ældste sender hilsen til Gajus, den elskede, som jeg elsker i sandhed. 2 Du elskede! jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt. 3 Thi jeg blev meget glad, når der kom brødre og vidnede om den sandhed, som er i dig, således som du jo virkelig vandrer i sandheden. 4 Større glæde har jeg ikke end at høre, at mine børn vandrer i sandheden. 5 Du elskede trofasthed viser du gennem det, du gør for brødrene, ja endog for tilrejsende. 6 De har vidnet for menigheden om din kærlighed. Og du vil gøre vel i at hjælpe dem videre frem på deres rejse på en Gud værdig måde. 7 Thi for navnets skyld er de draget ud uden at tage imod noget af hedningerne. 8 Derfor er vi skyldige at tage os af sådanne mænd, for at vi kan blive deres medarbejdere for sandheden. 9 Jeg har skrevet til menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den første iblandt dem, anerkender os ikke. 10 Derfor vil jeg, når jeg kommer, minde om de gerninger, han gør, hvordan han bagvasker os med onde ord; og ikke nok med det: selv tager han ikke imod brødrene, og dem, som vil gøre det, forhindrer han deri og udstøder dem af menigheden. 11 Du elskede! efterlign ikke det onde, men det gode. Den, som gør det gode, er af Gud; den, som gør det onde, har ikke set Gud. 12 Demetrius får et godt vidnesbyrd af alle, ja, af sandheden selv; også vi giver ham det, og du ved, at vort vidnesbyrd er sandt. 13 Meget andet havde jeg at skrive til dig, men vil ikke skrive til dig med blæk og pen. 14 Men jeg håber snart at få dig at se, og så skal vi mundtligt tales ved. 15 Fred være med dig! Vennerne hilser dig. Hils vennerne, hver især! |