Tredje Mosebog 17 1 Herren talede til Moses og sagde: 2 tal til Aron og hans sønner og alle israeliterne og sig til dem: dette har Herren påbudt: 3 Om nogen af Israels hus slagter et stykke hornkvæg, et får eller en ged i lejren, eller han slagter dem uden for lejren, 4 uden at bringe dem hen til åbenbaringsteltets indgang for at bringe Herren en offergave foran Herrens bolig, da skal dette tillegnes den mand som blodskyld; han har udgydt blod, og den mand skal udryddes af sit folk. 5 Dette er anordnet, for at israeliterne skal bringe deres slagtofre, som de slagter ude på marken, til Herren, til åbenbaringsteltets indgang, til præsten, og ofre dem som takofre til Herren. 6 præsten skal da sprænge blodet på Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet og bringe fedtet som røgoffer, en liflig duft for Herren. 7 Og de må ikke mere ofre deres slagtofre til bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig anordning for dem fra slægt til slægt! 8 Og du skal sige til dem: om nogen af Israels hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et brændoffer eller slagtoffer 9 Og ikke bringer det hen til åbenbaringsteltets indgang for at ofre det til Herren, da skal den mand udryddes af sin slægt. 10 Om nogen af Israels hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget blod, så vender jeg mit åsyn mod den, der nyder blodet, og udrydder ham af hans folk. 11 Thi kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet eder det til brug på alteret til at skaffe eders sjæle soning; thi det er blodet, som skaffer soning, fordi det er sjælen. 12 Derfor har jeg sagt til israeliterne: ingen af eder må nyde blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde blod. 13 Om nogen af israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et stykke vildt eller en fugl af den slags, der må spises, da skal han lade blodet løbe ud og dække det med jord. 14 Thi om alt køds sjæl gælder det, at dets blod er dets sjæl; derfor har jeg sagt til israeliterne: I må ikke nyde blodet af noget som helst kød, thi alt køds sjæl er dets blod; enhver, der nyder det, skal udryddes. 15 Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine klæder og bade sig i vand og være uren til aften; så er han ren. 16 Men hvis han ikke tvætter sine klæder og bader sig, skal han undgælde for sin brøde. |