Tredje Mosebog 25 1 Og Herren talede til Mose på Sinai Bjerg og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Når I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, det skal være en Sabbat for Herren. 3 Seks År skal du besaa din Mark, og seks År skal du skære din Vingård, og du skal samle dens Grøde. 4 Men i det syvende År skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke beså din Mark og ej skære din Vingård 5 Hvad der vokser af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Vindruer, som vokse uden dit Arbejde; det skal være et Hvileår for Landet. 6 Og hvad Landets Hvileår frembringer, skal være for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige og og din Daglønner og for den, som bor hos dig, de fremmede hos dig, 7 og for dit Kvæg og for de vilde Dyr, som ere i dit Land, skal al dets Grøde være til at æde. 8 Og du skal tælle dig syv Hvileår, syv År syv Gange; og de syv Hvileårs Dage skulle være dig ni og fyrretyve År. 9 Og du skal lade en Basunklang lyde igennem Landet i den syvende Måned på den tiende Dag i Måneden, på Forligelsens Dag skulle I lade Basunen lyde igennem hele eders Land. 10 Og I skulle holde det halvtredsindstyvende År helligt; og I skulle udråbe Frihed i Landet for alle dem, som bo deri; det skal være eder et Jubelår, og I skulle komme tilbage, hver til sin Ejendom, og komme tilbage, hver til sin Slægt. 11 Det halvtredsindstyvende År skal være eder et Jubelår; I skulle ikke så og ej høste det, som vokser af sig selv deri, og ikke afplukke det, som vokser uden Arbejde deri. 12 Thi det er et Jubelår, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde, hvad Marken bærer af sig selv. 13 I dette Jubelår skulle I komme tilbage, hver til sin Ejendom. 14 Og når du sælger din Næste noget eller køber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele den ene den anden. 15 Efter Årenes Tal, som ere efter Jubelåret, skal du købe af din Næste; efter Antallet af de År, i hvilke der er Afgrøde, skal han sælge dig. 16 Efter som Årene ere mange til, skal du lade Købesummen derpå formeres, og efter om Årene ere få til, skal du lade Købesummen derpaa, formindskes; thi han sælger dig Afgrødernes Tal. 17 Og I skulle ikke forfordele nogen sin Næste; men du skal frygte din Gud; thi jeg Herren er eders Gud. 18 Og I skulle gøre mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem; så skulle I bo tryggelig i Landet: 19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes og I skulle bo tryggelig deri. 20 Og når I ville,sige: Hvad skulle vi æde i det syvende År? se, vi skulle ikke saa og ej indsamle vor Grøde: 21 Da vil jeg give min Velsignelse Befaling over eder i det sjette År, og det skal bære Grøde for de tre År. 22 Og I skulle så i det ottende År og æde af den gamle Afgrøde; indtil det niende År, indtil Afgrøden kommer deraf, skulle I æde det gamle. 23 Og Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig. 24 Og i al eders Ejendoms Land skulle I tilstede Løsning for Jorden. 25 Når din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Ejendom, så skal hans Løser, som, er ham næst pårørende, komme og løse det, hans Broder har solgt. 26 Og når nogen ikke har en Løser, og hans Hånd formår og finder så meget, som er nok til at løse det for, 27 da skal han beregne de År, siden han solgte det, og tilbagebetale det, som står tilbage, til Manden, hvem han solgte det; så skal han komme til sin Ejendom igen. 28 Men dersom hans Hånd ikke finder så meget, som er nok til at tilbagebetale ham, da skal det, han har solgt, være i dens Vold, som købte det, indtil Jubelåret; og i Jubelåret skal det gives frit, og han skal komme til sin Ejendom igen. 29 Og når nogen sælger et beboet Hus i en Stad, der har Mur, han har Ret til dets Løsning, indtil et helt År er forløbet, efter at han har solgt det; et År skal Løsningen deraf kunne ske. 30 Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele År er forløbet for ham, da skal Huset; som er i en Stad, der har Mur; overdrages med en fuld Afhændelse til ham, som købte det, for hans Efterkommere; det skal ikke gives frit i Jubelaaret. 31 Men Husene i Landsbyerne, som ikke har Mur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager på Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gives fri i Jubelåret, 32 Og hvad angår Leviternes Stæder, Husene i deres Ejendoms Stæder, da må der altid ske Løsning af Leviterne. 33 Og når nogen af Leviterne løser noget, da skal det gives frit, hvad enten det er et solgt Hus eller hans Ejendoms Stad, i Jubelåret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Ejendom midt iblandt Israels Børn. 34 Men Markens Jord, som hører til deres Stæder, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Ejendom. 35 Og når din Broder forarmes og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham, var han endog en fremmed og en Gæst, at han kan leve hos dig. 36 Du skal ikke tage Åger eller Overgift af ham, men du skal frygte din Gud at din Broder kan leve hos dig 37 Du skal ikke fly ham dine Penge på Åger, og du skal ikke fIy ham din Mad på Overgift. 38 Jeg er Herren eders Gud, jeg som udførte eder af Ægyptens Land for at give eder Kanåns Land, for at være eders Gud. 39 Og når din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig på den Måde, som en Træl tjener. 40 Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gæst, han skal tjene hos dig indtil Jubelåret. 41 Da skal han udgå fra dig, han og hans Børn med ham, og han skal vende tilbage til sin Slægt,og vende tilbage til sine Fædres Ejendom. 42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges. 43 Du skal ikke strengelig regere over ham, men frygte din Gud. 44 Og hvad angår din Træl eller din Trælkvinde, så skulle I af Hedningerne, som ere rundt omkring eder, købe Træl og Trælkvinde. 45 Også af deres Børn, som ere Gæster og fremmede iblandt eder, af dem skulle I købe, og af deres Slægt, som er hos eder, og som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Ejendom. 46 Og dem skulle I arvelig beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eje dem til en Ejendom, de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den ene ikke strengelig regere over den anden. 47 Og når en fremmeds eller Gæsts Hånd hos dig formår meget, og din Broder forarmes hos ham, så at han sælger sig til den fremmede, som er Gæst hos dig, eller til en af en fremmed Slægt, 48 da skal der, efter at han er solgt, være Ret for ham til Løsning; en af hans Brødre må løse ham. 49 Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn må løse ham; eller nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, må løse ham; eller formår hans Hånd så meget, da må han løse sig selv. 50 Og han;skal regne med den, som købte, ham fra det det År, i hvilket han solgtes til ham, indtil Jubelåret; og Pengene, som han solgtes for, skulle bestemmes efter Årenes Tal, som en Daglønners Dage skal Tiden, han var hos ham, agtes. 51 Om der endnu er mange År tilbage, da skal han i Forhold til disse betale tilbage for sin Løsning af Pengene, han blev købt for. 52 Men om der er få År tilbage, indtil Jubelåret, da skal han regne med ham, i Forhold til sine År skal han betale tilbage for sin Løsning. 53 Ligesom en Daglønner År for År skal han være hos ham; han skal ikke strengelig regere over ham for dine Øjne. 54 Men dersom han ikke kan løses på disse Måder, da skal han gives fri i Jubelåret, han og hans Børn med ham. 55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud. |