Tredje Mosebog 4 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn og sig: Når nogen synder af Vanvare imod noget af Herrens Bud, hvad der ikke skulde ske, og handler imod eet af dem, 3 dersom det er den salvede Præst, som synder til Skyld for Folket, da skal han fremføre for sin Synd, som han har syndet, en Tyrekalv, der er uden Lyde, for Herren som Syndoffer. 4 Og han skal føre Tyren til Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt og lægge sin Hånd på Tyrens Hoved og slagte Tyren for Herrens Ansigt. 5 Og Præsten, som er salvet, skal tage af Tyrens Blod og bringe det ind i Forsamlingens Paulun. 6 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng. 7 Og Præsten skal komme af Blodet på Hornene af den vellugtende Røgelses Alter, for Herrens Ansigt, i Forsamlingens Paulun; og alt Tyrens øvrige Blod skal han udøse ved Brændofrets Alters Fod, foran Forsamlingens Pauluns Dør. 8 Og alt Fedtet af Syndofrets Tyr skal han udtage deraf, nemlig Fedtet, som skjuler Indvoldene, og alt Fedtet, som er på Indvoldene, 9 Og de to Nyrer og Fedtet, som er på dem, det som er oven for Lænderne; men han skal udtage Hinden over Leveren tillige med Nyrerne, 10 ligesom det udtages af Takofrets Okse; og Præsten skal gøre et Røgoffer deraf på Brændofrets Alter. 11 Men Huden af Tyren og alt dens Kød, med dens Hoved og med dens Skanker og dens Indvolde og dens Møg, 12 ja, den hele Tyr skal han bringe uden for Lejren, til et rent Sted, der hvor Asken udslås, og han skal brænde den på Veddet i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslås. 13 Og dersom al Israels Menighed forser sig, og Gerningen er skjult for Forsamlingens Øjne, at de have gjort noget imod i eet af Herrens Bud, hvad der ikke skulde ske, og ere blevne skyldige, 14 og Synden, hvormed de have forsyndet sig, siden bliver vitterlig: Da skal Forsamlingen ofre en ung Tyr til Syndoffer, og de skulle føre den frem for Forsamlingens Paulun. 15 Og de ældste af Menigheden skulle lægge deres Hænder på Tyrens Hoved for Herrens Ansigt, og man skal slagte Tyren for Herrens Ansigt. 16 Og Præsten, som er salvet, skal bringe af Tyrens Blod ind i Forsamlingens Paulun. 17 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, foran Forhænget. 18 Og han skal komme af Blodet på Hornene af Alteret, som står for Herrens Ansigt, i Forsamlingens Paulun; og alt det Øvrige Blod skal han udøse ved Foden af Brændofrets Alter, som står foran Forsamlingens Pauluns Dør. 19 Og alt dens Fedt skal han udtage af den og gøre et Røgoffer deraf på Alteret. 20 Og han skal gøre ved Tyren, ligesom han gjorde ved Syndofrets Tyr, så skal han gøre ved den; og Præsten skal gøre Forligelse for dem, så bliver det dem forladt. 21 Og man skal føre Tyren uden for Lejren og opbrænde den, ligesom man opbrændte den første Tyr; det skal være Menighedens Syndoffer. 22 Dersom en Fyrste synder, og gør noget imod eet af Herrens sin Guds Bud, hvad der ikke skulde ske, af Vanvare, og bliver skyldig: 23 Når hans Synd, med hvilken han syndede, bliver ham tilkendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en Gedebuk, en Han uden Lyde. 24 Og han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den på det Sted, hvor man plejer at slagte Brændoffer for Herrens Ansigt; det er et Syndoffer. 25 Så skal Præsten tage af Syndofrets Blod på sin Finger og komme det på Hornene af Brændofrets Alter og udøse dets øvrige Blod ved Foden af Brændofrets Alter. 26 Men af alt dets Fedt skal han gøre et Røgoffer på Alteret, ligesom af Fedtet af Takofret; og så skal Præsten gøre Forligelse for ham, for hans Synd, så bliver den ham forladt. 27 Men dersom nogen af Folket i Landet synder af Vanvare, så at han gør noget mod eet af Herrens Bud, hvad der ikke skulde ske, og bliver skyldig: 28 Naar hans Synd, hvormed han syndede, bliver ham tilkendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Ged, en Hun uden Lyde, for sin Synd, hvormed han syndede. 29 Og han skal lægge sin Hånd på Syndofrets Hoved og slagte Syndofret på Brændofrets Sted. 30 Og Præsten skal tage af dets Blod på sin Finger og komme det på Hornene af Brændofrets Alter og udøse alt det øvrige Blod ved Alterets Fod. 31 Men alt dets Fedt skal han aftage, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofret, og Præsten skal gøre det til et Røgoffer på Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, og det skal forlades ham. 32 Men der som han fører et Lam frem til sit Offer, til Syndoffer, da skal han fremføre en Hun uden Lyde 33 og lægge sin Hånd på Syndofrets Hoved og slagte det til Syndoffer på det Sted, hvor man slagter Brændoffer. 34 Og Præsten skal tage af Syndofrets Blod på sin Finger og komme på Hornene af Brændofrets Alter, og han skal udøse alt dets Blod ved Alterets Fod. 35 Men alt dets Fedt skal han aftage deraf, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofrets Lam, og Præsten skal gøre et Røgoffer deraf på Alteret, tillige med Herrens Ildofre, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og det skal forlades ham. |