Tredje Mosebog 5 1 Og når nogen synder, idet han hører Besværgelsens Røst, og han skal være Vidne, hvad enten han har set eller ved noget: Dersom han ikke giver det til Kende, så skal han bære sin Misgerning. 2 Eller når nogen rører ved nogen uren Ting, hvad enten det er ved et Ådsel af et urent Dyr eller ved et Ådsel af urent Kvæg eller ved et Ådsel af noget urent Kryb, og det er ham uvitterligt, da er han uren og er bleven skyldig. 3 Eller når han rører ved et Menneske, som er urent ved hvilken som helst uenhed, hvormed man kan blive uren, og det er uvitterligt for ham, og han får det at vide, da er han bleven skyldig. 4 Eller når nogen sværger og taler ubetænksomt med sine Læber om at ville gøre noget ondt eller at gøre noget godt, efter alt det, som et Menneske ubetænksomt kan sværge på, og det er uvitterligt for ham, og han får der at vide, da er han bleven skyldig i en af disse Ting. 5 Og det skal ske, når nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod, 6 da skal han for sin Skyld, formedelst sin Synd, hvormed han syndede, fremføre for Herren en Hun af Småkvæg, et Lam eller en ung Ged, til Syndoffer; så skal Præsten gøre Forligelse for ham for hans Synd. 7 Men formår hans Hånd ikke et Lam, da skal han for sin Skyld, i hvad han syndede fremføre to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer og een til Brændoffer. 8 Og han skal føre dem frem til Præsten, og han skal ofre den første, som er til Syndoffer og omvride Hovedet på den; lige ved Nakken, men ikke skille den ad. 9 Og han skal stænke af Syndofrets Blod på Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer. 10 Men den anden skal han gøre til et Brændoffer på, sædvanlig Vis; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og den skal forlades ham. 11 Men formår hans Hånd ikke to Turtelduer eller to Dueunger, da skal han fremføre som sit Offer for det, han syndede, Tiendeparten af en Epha Mel til Syndoffer; han skal ingen Olie komme derpå, ej heller lægge Virak dertil; thi dét er et Syndoffer. 12 Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Hånd fuld deraf, til dets Ihukommelsesoffer, og gøre et Røgoffer deraf på Alteret, tilligemed Herrens Ildoffer; det er et Syndoffer. 13 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede i en af disse Ting, og det skal forlades ham; og det øvrige skal høre Præsten til, ligesom Madofret. 14 14 Og Herren talede til Mose og sagde: 15 Når nogen forgriber sig og synder af Vanvare mod noget, som er Herren helliget, da skal han for sin Skyld fremføre for Herren en Væder uden Lyde af Småkvæget, efter din Vurdering i Sølvsekler, efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer. 16 Og han skal give tilbage, hvad han har syndet mod det hellige, og lægge Femtedelen deraf dem til, og skal give Præsten det; og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, så skal det forlades ham. 17 Og når nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning. 18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde af Fårene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Vildfarelse, som han begik uvitterlig, så skal det forlades ham. 19 Det er et Skyldoffer, han var skyldig for Herren. 20 Og Herren talede til Mose og sagde: 21 Når nogen synder og forgriber sig såre imod Herren, ved at han lyver for sin Næste, angående det ham betroede eller det i hans Værge nedlagte, eller angående det røvede eller det, han har taget med Vold fra sin Næste; 22 eller ved at han har fundet noget, som var tabt, og lyver om det og sværger på Løgn i hvilken som helst Ting, et Menneske gør, og synder deri: 23 Da skal det ske, når han så synder og bliver skyldig, at han skal tilbagegive det røvede, som han har røvet, eller det med Vold tagne, som han har taget, eller det betroede, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet, 24 eller alt, hvorom han har svoret på Løgn: Han skal betale det med den fulde Sum og lægge den femte Part deraf dertil; den, hvem det tilhørte, skal han give det på sit Skyldoffers Dag. 25 Men for sin Skyld skal han fremføre til Herren en Væder uden Lyde af Småkvæget, efter din Vurdering, til et Skyldoffer til Præsten. 26 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, så bliver det ham forladt for hvad som helst, han har gjort, hvorved han er bleven skyldig. |