Fjerde Mosebog 12 1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru. 2 Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon ikke også taler ved os? og Herren hørte det. 3 Men den Mand var såre sagtmodig, fremfor Mennesker på Jorderige. 4 Og Herren sagde hastelig til Aron og til Maria: Går ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud. 5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron Og Maria, og de gik begge ud. 6 Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham. 7 Ikke så med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus. 8 Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose? 9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort. 10 Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk. 11 Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd på os, i hvilken vi have gjort dårlig, og i hvilken vi have syndet. 12 Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, når han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret. 13 Da råbte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende. 14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage; og derefter må hun optages. 15 Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget. 16 Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran. |