Femte Mosebog 17 1 Du må ikke ofre Herren din Gud en okse eller et stykke småkvæg, som har nogen lyde, nogen som helst fejl; thi det er Herren din Gud en vederstyggelighed. 2 Når der et steds i din midte inden dine porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, mand eller kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds øjne, og overtræder hans pagt, 3 idet han går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, solen, månen eller himmelens hele hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, 4 og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du omhyggeligt undersøge sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan vederstyggelighed i Israel, 5 da skal du føre manden eller kvinden, som har øvet denne udåd, ud til byporten, hvad enten det nu er en mand eller en kvinde, og stene dem til døde. 6 På to eller tre vidners udsagn skal dødsdommen udføres; den må ikke udføres på et enkelt vidnes udsagn. 7 Vidnernes hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres hånd. Således skal du udrydde det onde af din midte. 8 Når en retssag angående blodsudgydelse eller et ejendomsspørgsmål eller legemsskade, når i det hele en eller anden retstrætte inden dine porte er dig for vanskelig, skal du stå op og drage til det sted, Herren din Gud udvælger, 9 og henvende dig til levitpræsterne og den dommer, som er der til den tid, og spørge dem til råds, så skal de give dig til hen, hvorledes der skal dømmes i sagen. 10 Og du skal rette dig efter den afgørelse, de giver dig til kende fra det sted, Herren udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig. 11 Efter den vejledning, de giver dig, og efter den kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til kende. 12 Og den mand, der formaster sig til ikke at lyde præsten, som gør tjeneste der for Herren din Gud, eller dommeren, den mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel. 13 Og det skal høres i hele folket, så de gribes af frygt og ikke mere handler formasteligt. 14 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, og får taget det i besiddelse og fæstet bo der, og du så får den tanke, at du vil have en konge over dig ligesom alle de andre folk rundt om dig, 15 så må du kun sætte den mand til konge over dig, som Herren din Gud udvælger. Af Dine brødres midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hører til dine brødre, må du ikke tage til konge over dig. 16 Kun må han ikke holde mange heste og sende folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange heste; thi Herren har jo sagt til eder: »I må ikke mere vende tilbage ad den vej!« 17 heller ikke må han have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal forledes til frafald, og han må ikke samle sig sølv og guld i overflod. 18 når han så har sat sig på tronen, skal han skaffe sig en afskrift af denne lov hos levitpræsterne; 19 og han skal have den hos sig og læse i den alle sine levedage, at han kan lære at frygte Herren sin Gud, så han tager vare på alle denne lovs ord og på disse anordninger og holder dem, 20 for at hans hjerte ikke skal hovmode sig over hans brødre eller vige til højre eller venstre fra budet, at han og hans sønner i lange tider må have kongemagten i Israel. |