Femte Mosebog 30 1 Og det skal ske, når alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, sóm jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig; 2 og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; 3 da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig. 4 Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra. 5 Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre. 6 Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du må leve. 7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser på dine Fjender og på dem, som hade dig, og som have forfulgt dig. 8 Men du skal omvende dig og høre på Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag. 9 Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre, 10 når du hører på Herren din Guds Røst, så at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; når du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl 11 Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte. 12 Det er ikke i Himmelen, at du måtte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi må gøre derefter 13 Det er ej heller på hin Side Havet, at du måtte sige: Hvo vil fare os over på hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi må gøre derefter? 14 Thi det Ord er såre nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter. 15 Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde. 16 Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du må leve og formeres, og Herren din Gud må velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det. 17 Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, så at du tilbeder andre Guder og tjener dem: 18 Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det. 19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du må udvælge Livet, på det du må leve, du og din Sæd, 20 at du må elske Herren din Gud og høre på hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du må blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Araham, Isak og Jakob, at give dem. |