Åbenbaringen 11 1 Og et rør, der lignede en målestok, blev givet mig med de ord: »Stå op og mål Guds tempel og alter og dem, som tilbeder der. 2 Men forgården uden for templet, lad den være, og mål den ikke, thi den er prisgivet hedningerne, og de skal nedtræde den hellige stad i toogfyrretyve måneder. 3 Og jeg vil lade mine to vidner, klædte i sæk, profetere i et tusinde to hundrede og tresindstyve dage. 4 Det er de to olietræer og de to lysestager, som står for jordens Herres åsyn. 5 Og vil nogen gøre dem fortræd, skal ild udgå af deres mund og fortære deres fjender; ja, hvis nogen vil gøre dem fortræd, skal han omkomme således. 6 De har magt til at lukke himmelen, så der ikke falder regn i den tid, de profeterer; de har også magt over vandene, så de kan forvandle dem til blod, og magt til at slå jorden med alskens plage, så tit de vil. 7 Og når de har aflagt hele deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. 8 Og deres lig skal ligge på gaden i den store stad, som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor også deres Herre blev korsfæstet. 9 Og mennesker af alle folk og stammer og tungemål og folkeslag skal se på deres lig i tre og en halv dag og ikke tillade, at deres lig lægges i graven. 10 Og de, der bor på jorden, skal glæde og fryde sig over, hvad der skete med dem, og de skal sende hverandre gaver, fordi disse to profeter var til plage for dem, der bor på jorden.« 11 Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem; og de rejste sig op på deres fødder, og stor frygt greb dem, der så dem. 12 Og de hørte en høj røst fra Himmelen sige til dem: »Kom herop!« Og de steg op til Himmelen i skyen, mens deres fjender så efter dem. 13 Og i samme stund kom der et stort jordskælv, og en tiendedel af staden styrtede sammen, og syv tusinde personer blev dræbt ved jordskælvet; og de andre blev forfærdede og gav Himmelens Gud ære. 14 Det andet ve er omme, se, det tredje ve kommer snart. 15 Og den syvende engel blæste i sin basun; da lød der i Himmelen høje røster, som sagde: »Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.« 16 Og de fireogtyve ældste, som sidder for Guds åsyn på deres troner, kastede sig ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: 17 »Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; 18 folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.« 19 Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel, og der kom lyn og bulder og tordenskrald og jordskælv og store hagl. |