Åbenbaringen 12 1 Og et stort tegn viste sig på himmelen: en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved. 2 Og hun var frugtsommelig og skreg i barnsnød og fødselsveer. 3 Og et andet tegn viste sig på himmelen; se, der var en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. 4 Og dens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden. Og dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun havde født det. 5 Og hun fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. 6 Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted beredt af Gud, for at man der skulle sørge for hende et tusinde to hundrede og tresindstyve dage. 7 Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. 8 Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. 9 Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. 10 Og jeg hørte en bøj røst i Himmelen sige: »Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. 11 Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. 12 Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.« 13 Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. 14 Der blev da givet kvinden den store ørns to vinger, for at hun skulle flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor der sørges for hende en tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen. 15 Og slangen spyede vand som en flod ud af sin mund efter kvinden for at skylle hende bort med strømmen. 16 Men jorden kom kvinden til hjælp; og jorden åbnede sin mund og opslugte floden, som dragen havde udspyet af sin mund. 17 Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd. 18 Og dragen stillede sig på sandet ved havet |