Åbenbaringen 14 1 Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. 2 Og jeg hørte en lyd fra Himmelen som en brusen af mange vande og som en buldren af stærk torden, og den lyd, jeg hørte, var som af harpespillere, der spiller på deres harper. 3 Og de synger en ny sang foran tronen og foran de fire livsvæsener og de ældste; og ingen kunne lære den sang uden de hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden. 4 Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet, hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, 5 og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri. 6 Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. 7 Og han råbte med høj røst: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.« 8 Og endnu en engel, den anden, fulgte efter; han sagde: »Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.« 9 og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, 10 så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. 11 Og røgen fra deres pine stiger op i evigheders evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver der tager dets navn som mærke. 12 Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. 13 Og jeg hørte em røst fra Himmelen sige: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« 14 Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. 15 Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: »Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er Overmoden.« 16 Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet. 17 Og en anden engel kom ud fra templet i Himmelen; også han havde en skarp segl. 18 Derefter kom der fra alteret en engel, som havde magt over ilden; og han råbte med høj røst til ham, som havde den skarpe segl, og sagde: »Tag din skarpe segl og skær klaserne af jordens vintræ; thi dets druer er modne.« 19 Og engelen svang sin segl over jorden og afskar frugten på jordens vintræ og kastede den i Guds harmes store persekar. 20 Og persekarret blev trådt uden for byen, og der strømmede blod ud af persekarret, helt op til hestenes bidsler, på en strækning af et tusinde og seks hundrede stadier. |