Åbenbaringen 18 1 Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. 2 Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! 3 Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed.« 4 Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. 5 Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. 6 Giv hende lige for lige, ja, betal hende dobbelt gengæld efter hendes gerninger; skænk dobbelt i til hende i det bæger, som hun selv skænkede i. 7 Lige så megen herlighed og overdådighed, som hun levede i, så megen pine og sorg skal I volde hende. Fordi hun siger i sit hjerte: »Jeg troner her som dronning og sidder ikke enke, og aldrig skal jeg kende til sorg« 8 derfor skal hendes plager komme på en og samme dag: Død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende. 9 Og jordens konger, som sammen med hende har bedrevet utugt og levet overdådigt, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, 10 mens de selv står langt borte af frygt for hendes pine og siger: »Ve! ve! Babylon, du store by, du stærke by! thi på en time er dommen kommet over dig.« 11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres vareladninger: 12 Ladninger af guld, sølv, ædelstene og perler, fint linned, purpur, silke og skarlagen, al slags tuja-træ, alle slags sager af elfenben, alle slags sager af kostbart træ, kobber, jern og marmor, 13 kanel, hårsalve, røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, okser og får, heste og vogne, slaver og menneskesjæle. 14 Og de frugter, som var dit hjertes lyst, er gået tabt for dig, og alt det pragtfulde og prangende er forbi for dig, og man kan slet ikke opdrive det mere. 15 De, der handlede med disse ting, de, der tjente sig rigdomme hos hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pine, grædende og sørgende, 16 og sige: »Ve! ve! du store by, som var klædt i fint linned og purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler! 17 thi på en time er så stor en rigdom lagt øde.« Og alle skibsførere og alle skippere og sømænd og alle, som har deres gerning på havet, stod langt borte 18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand, og sagde: »Hvor fandtes magen til den store by?« 19 Og de kom støv på deres hoveder, og under gråd og klage råbte de og sagde: »Ve! ve! du store by, af hvis kostbarheder alle, der havde skibe på søen, blev rige! thi på en time er den blevet lagt øde.« 20 Fryd dig over hende, du Himmel, og I hellige og apostle og profeter! thi Gud har skaffet jer ret over hende.« 21 Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: »Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere. 22 Og ingen lyd af harpespillere og sangere og fløjtespillere og basunblæsere skal mere høres i dig; og ingen, som driver nogen slags håndværk, skal mere findes i dig; og kværnens lyd skal ikke mere høres i dig; 23 og ingen lampes lys skal mere skinne i dig, og brudgoms og bruds røst skal ikke mere høres i dig. Thi dine købmænd var jordens stormænd, og ved din fortryllelse blev alle folkeslagene forført. 24 Og i den by fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.« |