Åbenbaringen 18 1 Derefter så jeg atter en Engel stige ned fra Himmelen. Den havde stor magt, og Jorden lå badet i lyset fra dens herlighed. 2 Englen råbte af al sin magt: Babel er styrtet, Babel er styrtet, Babel, den Store, den er blevet tilholdssted for dæmoner, tilflugt for vanhellige ånder, tilflugt for alle urene og afskyelige fugle. 3 Drukne af hendes vilde utugts vin er alle folkeslag faldet, og Jordens konger har horet med hende, og Jordens købmænd blev rige ved hendes grænseløse overdådighed. 4 Og jeg hørte igen en stemme, der talte fra Himmelen: Drag bort, mit folk fra hende, gør ikke fælles sag med hende i hendes synder så hendes plager ikke kommer over jer. 5 Hendes synder har tårnet sig op indtil Himmelen, og Gud har sammentalt hendes ugerninger. 6 Betal hende lige for lige, giv hende dobbelt hendes gerninger igen, fyld to gange op det bæger, hun selv har fyldt. 7 Som hun har ophøjet og forkælet sig selv, således giv hende pine og sorg. For i sit hjerte siger hun: "Jeg sidder som dronning, enke er jeg ikke, sorg ser jeg vel aldrig!" 8 Derfor skal på en eneste dag hendes plager komme, død og sorg og sult, og i ild skal hun brænde, for vældig er Gud Herren, som har dømt hende. 9 Græde og jamre over hende skal Jordens konger, de, som horede med hende og levede i overflod med hende! 10 De står langt borte af frygt for hendes pine og ser røgskyen fra den brand, der raser i hende, og de råber: Ve, ve, du Store By, Babel, du stærke by, for på en eneste time kom dommen over dig. 11 Og Jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres skibsladninger, 12 deres fragter af guld og sølv og 12 ædelsten og perler og kammerdug og purpur og silke og skarlagen og alle sorter citrustræ og elfenbenssager og ting af ædleste træ og kobber og jern og marmor, 13 kanel og hårsalve og virak og 13 hudolie og røgelse og vin og olie og flormel og hvede og okser og får og heste og vogne og menneskers kroppe og sjæle. 14 Og sommerens frugter, som frydede din sjæl, de har forladt dig, og alt det blanke og strålende er sunket i mørke for dig. Du finder det aldrig mere. 15 Og de, der forhandlede alt dette, de, som tjente formuer på hende, de står grædende og sørgende langt borte af frygt for hendes pine, 16 og de råber: Ve, ve, den Store By, klædt i kammerdug, purpur og skarlagen, behængt med guld, ædelsten og perler 17 - i én eneste time blev så stor en rigdom jævnet med jorden. Og alle der fører skib, og alle der rejser på havet, alle søfolk, alle de, der ernærer sig af havet, de stod langt borte 18 og skreg ved synet af røgskyen over den brændende by, og de råbte: 'Hvor findes vel magen til denne store by?' 19 Og de øste støv over deres hoved, og de råbte med gråd og sorg: Ve, ve den Store By, på hvis kostbarheder alle med skibe i søen tjente sig formuer, for i en eneste time blev den jævnet med jorden. 20 Fryd dig over hende, Himmel, både Hellige og Apostle og Profeter, for Gud har vendt imod hende den dom, hun fældede over jer. 21 Og en vældig Engel kom bærende med en sten, der var som en uhyre møllesten, og Englen kastede stenen i Havet og sagde: Således fældes i et styrt Babel, den Store By, udslettes for bestandig. 22 Klangen af sang og musik, dine fløjter og dine trompeter, forstummer for bestandig.Håndværkeren og hans værksted forsvinder fra dig for bestandig. 23 Bruset fra dine møller forstummer for bestandig.Lyset fra dine lamper slukkes for bestandig. Fryderåb og glædesråb brudgoms røst og bruds røst forstummer i dig for bestandig.Dine købmænd var Jordens adel, din trylledrik forførte folkeslag, 24 i dig flød Profeters og Helliges blod, blodet af alle, der dræbtes på Jorden. Derfor udslettes du for bestandig. |