Åbenbaringen 21 1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere. 2 Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom. 3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: »Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, 4 og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.« 5 Og han, som sad på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt.« Og han siger: »Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.« 6 Og han sagde fremdeles til mig: »De er opfyldt. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand uforskyldt. 7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. 8 Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.« 9 Og en af de syv engle med de syv skåle, der var fulde af de syv sidste plager, kom og talte med mig og sagde: »Kom, så skal jeg vise dig bruden, Lammets hustru.« 10 Og han førte mig i ånden op på et stort og højt bjerg og viste mig den hellige stad, Jerusalem, som kom ned fra Himmelen fra Gud, 11 med Guds herlighed i eje. Den funklede som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. 12 Den havde en svær og høj mur med tolv porte, og ved portene stod der tolv engle; og der stod skrevet navne over portene: Navnene på Israels børns tolv stammer. 13 Mod øst var der tre porte og mod nord tre porte og mod syd tre porte og mod vest tre porte. 14 Og bymuren havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: Navnene på Lammets tolv apostle. 15 Og han, som talte med mig, havde en målestok, et guldrør til at måle staden og dens porte og dens mur. 16 Staden danner en firkant og er lige så lang, som den er bred. Og han målte staden med røret: tolv tusinde stadier; dens længde, bredde og højde er ens. 17 Og han målte dens mur: hundrede og fireogfyrretyve alen efter menneskers mål, som også er engles mål. 18 Og muren var bygget af jaspis, og staden selv var af rent guld, der lignede rent glas. 19 Bymurens grundstene bestod af alle slags prægtige ædelstene: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, 20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den elevte hyacint, den tolvte ametyst. 21 Og de tolv porte var tolv perler, hver af portene bestod af én perle, og stadens gade var af rent guld ligesom gennemsigtigt glas. 22 Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. 23 Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys. 24 Og folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger bringe deres herligheder til den, 25 og dens porte skal ikke lukkes dagen lang nat skal der jo ikke være 26 og man skal bringe folkeslagenes pragt og kostbarheder til den. 27 Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog. |